Om Plus System
Systemet består af isolerede stolper, som sikrer en ubrudt facadeisolering, monteret direkte på den bærende ydervægskonstruktion, hvorefter der isoleres mellem stolperne med Isover Plus Formstykker.
Herefter monteres vindspærrer og afstandslister, og til sidst den ønskede facadebeklædning.
Det er muligt at benytte næsten alle typer af facadebeklædninger. Se montage- og projekteringsvejledning for dimensionering.
Isover Plus Systemet kan anvendes til mange forskellige byggerier. Der foreligger dokumentation for montage på bygninger med højder op til 32 meter. Vil man bygge højere, kræver det blot særskilt ingeniørberegninger på projektet.
Systemet har flere fordele:
-
Energioptimeret løsning
-
Godt projekteringsredskab
-
Velegnet til lavt byggeri og etagebyggeri
-
Alle komponenter leveres fra Isover
-
Nemt og hurtigt at montere
Systemet består af
-
Isover Plus System Stolpe 1 - Stolper af trykfast glasuld med 1 kant af profileret træ. Stolperne er forborede med 5 huller.
-
Isover Plus System Stolpe 2 - Stolper af trykfast glasuld med 2 kanter af profileret træ. Stolperne er forborede med 5 huller.
-
Isover Plus System Formstykker - Formstykker, der passer mellem Plus System Stolperne ved stolpeafstand 600 mm og 1000 mm.
-
Isover Plus System Bor - Bor til montage af Isover Plus System Stolper
-
Isover Plus System Bøjle og U-beslag - Til fastgørelse af stolperne. Anvendes samlet, når Isover Plus System stolperne ikke er understøttet af bærende sokkel/fundament, skal bære last, eller hvor væghøjden er over 2400 mm.
-
Isover Plus System Beslagskruer - Anvendes til montage af Isover Plus System U-beslag. Beslagskrue B-T anvendes til træ og beslagskrue B-BM anvendes i andre materialer.
-
Isover Plus System Skruer - Montageskruer til montage af Isover Plus System Stolper. Skruerne monteres i kombination med Plus System Spændskiver.