Isover udvikler pg producerer innovative isoleringsløsninger primært baseret på glasuld
Isover Logo aligned sized shadow 111
Isover udvikler og producerer innovative isoleringsløsninger primært baseret på glasuld.
Title

Hulmur i nybyggeri

Teaser
En tung ydervæg er karakteriseret ved at være udført i tegl, beton eller letbeton, hvor for- og bagmur er afstivet med minimum 4 murbindere pr. m² uden fald mod bagmur.
Title

Definition

Description

Ydervæggen indgår i bygningens statiske system, da den skal føre kræfter fra tag og etagedæk videre til fundamentet. Samtidig fungerer ydervæggen som en klimaskærm, og den spiller en stor rolle i bygningens arkitektoniske udtryk. En tung ydervæg er karakteriseret ved at være udført med formur i tegl og med bagmur i tegl, beton eller letbeton, hvor for- og bagmur er afstivet med minimum 4 murbindere pr. m2 uden fald ind mod bagmur.  

 

Title

Opbygning

Description

For at opfylde U-værdi kravet til ydervægge i bygningsreglementet er det nødvendigt at isolere hulrummet mellem for- og bagmuren. Til dette kan Isover Murfilt anvendes, da produktet er tilpasset skiftegangen og de mest gængse hulrumsbredder. Desuden er Isover Murfilt fremstillet af glasuld med specialimprægnering, så produktet kan modstå de fugtpåvirkninger, der måtte forekomme i muren. Da Isover Murfilt tilbydes i flere lambda-klasser, er det muligt at imødekomme U-værdi kravet med en tyndere vægkonstruktion ved at vælge en lav lambda-klasse af produktet. 

Isover Murfilt kan monteres på to måder afhængigt af, om der er projekteret med eller uden en ventilationsspalte iht. Murerhåndbogen. Hvis det er uden ventilationsspalte, så vælges der en murfilt svarende til hulrumsbredden. Da murfilten støder tæt op ad bagmuren, er der ikke mulighed for luftcirkulation mellem isolering og bagmur. Der må derfor ikke være overskudsmørtel mellem bagmur og isolering. Projekteres der med en ventilationsspalte skal murfilten fastholdes mekanisk mod bagmuren, hvilket kan gøres ved at anvende fastholdelsesskiver på murbinderne. For at sikre ventilationsspalten skal der tages forbehold for, at mørtelrester kan fjernes fra bagsiden af formuren. 

Se også:

Del dokument
eller