01 juli 2021
Title

Ny mineralulds-bekendtgørelse

Teaser
Den 1. juli 2021 træder den nye bekendtgørelse om regulering af mineraluld i kraft. Bekendtgørelsen erstatter de hidtidige arbejdsmiljøregler for håndtering af mineraluld, som er helt tilbage fra 1988.
teknisk isolering_1
Title

Ny mineraluldsbekendtgørelse træder i kraft 1. juli

Description

Den nye bekendtgørelse om regulering af mineraluld, der træder i kraft 1. juli 2021, erstatter de hidtidige arbejdsmiljøregler for håndtering af mineraluld, som er tilbage fra 1988. Dermed bliver reglerne for arbejde med mineraluld fremover reguleret på linje med øvrige isoleringsmaterialer, der er reguleret i bekendtgørelsen for kemiske stoffer og materialer.

For at gøre hverdagen lettere på landets byggepladser har Mineraluldindustriens Brancheråd (MBR) udarbejdet en guide til de nye regler om montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med mineraluld, dvs. glasuld og stenuld.

Se den nye quick guide for arbejde med mineraluld her

I bekendtgørelsen er der forskellige regler for håndtering af ’ny’ og ’gammel’ mineraluld. Ny mineraluld er fremstillet efter 1997. Derfor giver MBR’s nye guide en grundig vejledning i korrekt håndtering af både såkaldt ’ny’ og ’gammel’ mineraluld i en nem og overskuelig opdeling efter de tre typiske arbejder med isolering:

  • Nybyg og tilbygninger
  • Renovering og ombygning
  • Nedrivning.

Udover quick guiden kan du også finde en mere uddybende guide på danskindustri.dk/mbr

 

For yderligere information

Del dokument
eller