Returordning – uld til uld
Som industri- eller tagkunde hos Isover, kan du benytte denne returordning. Vi tager fraskær af ren, ny Isover bygnings- og tagisolering retur.
Indtil videre kan vi hos Isover genanvende den indsamlede glasuld i produktionen af granulat til indblæsning.
Fra fraskær til ny isolering - sådan fungerer returordningen
Overskydende isolering eller fraskær af ny glasuldsisolering – der både er rent og tørt – samles sammen. Enten kan isoleringen samles i big-bags fra Isover eller i klare sække, der efterfølgende pakkes på et pallebur eller presses til baller.
Herefter bestiller du afhentning af dit indsamlede fraskær. Du kan bestille enten en halv eller en hel bil.
Når vi har modtaget den returnerede isolering, bliver den omdannet til granulat, der herefter kan anvendes til isolering af fx hulmure og lofter.
Bedre kildesortering
Fundamentet for al genanvendelse er et stærkt fokus på kildesortering. Som håndværker eller entreprenør kommer du dermed til at spille en afgørende rolle for, at materialerne sorteres korrekt.
DGNB giver bonuspoint
Har du et projekt, der jagter cirkulære DGNB-point for Isover glasuld, så kan Jimmi Ørnhøj-Hansen fra vores tekniske rådgivning hjælpe dig videre.