Definition
Udvendig efterisolering i forbindelse med renovering af eksisterende konstruktion, er processen med at reparere, forbedre og opgradere en eksisterende konstruktion i en bygning.
Det omfatter blandt andet fjernelse af eksisterende belægning, reparation af strukturelle skader, vandtætning, isolering, øget bæreevne og påføring af ny overfladebelægning.
Formålet er at forlænge konstruktions levetid, styrke dens struktur og forbedre dens funktion og udseende.
Det anbefales at søge professionel hjælp fra entreprenører, ingeniørfirmaer, og Isover teknisk rådgivning.
Lovgivningen
Da der er tale om renovering, kan §280-282 vedrørende renoveringsklasserne 1 eller 2 følges. Eller §277, der omhandler udskiftning af bygningsdele, hvor §279, tabel 3 skal følges.
U-værdi kravene er:
- Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum = 0,10
- Ydervægge og kældervægge mod jord = 0,18
- Loft- og Tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag = 0,12
Ovenstående krav for U-værdi er kun gældende, hvis konstruktionen er rentabel jf. §275.
Udregning ser sådan ud: (Årlig besparelse x levetid) / Investering = større end 1,33 efterviser ombygningen er rentabel.
Kilde: BR18, kap. 11
Udførelse
Til udvendig påforing har Isover flere systemløsninger, der kan anvendes.
Et alternativ kan være nedtagning af eksisterende teglstensfacade, for så udskifte med bedre eller mere isolering, såsom Isover murfilt, og derefter genbruge teglstenene til genopførsel af muren.
OBS
Være dog særdeles opmærksom på placeringen af dampbremsen i konstruktionen, og placere den iht. Byg-Erfa anvisningerne eller Membran-Erfa.
Selve rummets fugtklasse har betydning for, hvor langt inde på den varme side af konstruktionen dampbremsen anbefales at placeres.