CLT (Krydslamineret træ)
Statiske egenskaber
CLT er kendt for sin imponerende styrke og stivhed på grund af krydslamineringsmetoden hvor elementet bliver opbygget af flere lag, hvor træfibrene ligger vinkelret lagene imellem. Produktionsmetoden er med til at sikre CLT en høj bæreevne til anvendelse i bærende konstruktioner som vægge, gulve og tag.
Lovgivning
Brandkrav
Bygningsreglementet sætter krav til både materialeklassifikationer og performance for den fulde bygningsdel i relation til anvendelsen. Derfor er dokumenterede løsninger et vigtigt element i anvendelsen af CLT. Isover tilbyder forskellige muligheder i relation til overholdelse af brandkravene der er nærmere definerede i Bygningsreglementets kapitel. 5: Brand.
Lydkrav
Bygningsreglementet indeholder også krav til lydisolering og -dæmpning. CLT har visse naturlige lydisolerende egenskaber, men vil i langt de fleste tilfælde have behov for at blive komplementeret af lydabsorberende materialer for at overholde bygningsreglementets forskellige krav til lyddæmpning i rum.
En af udfordringerne når CLT erstatter eks. beton i etagedæk er CLT’ens relativt lave vægt. En høj vægt af de anvendte materialer er medvirkende til at mindske lydtransmissionen imellem rum, det være sig både luftlyd og trinlyd. Af den grund er det derfor, som oftest, nødvendigt at tilføje væsentligt flere elementer til eksempelvis dækkonstruktioner med CLT, for at sikre mod denne lydspredning. Her kan det eksempelvis være en stor fordel at anvende Isover trinlydsplader som mellemlag for at bryde den mekaniske forbindelse mellem lagene i dækket. På den måde mindskes lydtransmissionen. Tiltag for at mindske luftlydstransmission kan være nedhængte lofter med bagvedliggende Isover isolering, eller montage af gips på konstruktionerne for at tilføje mere vægt. Derudover vil tilføjelsen af gips også give et positivt bidrag til den mulige brandklassifikation af bygningsdelene.
Isolering af CLT-konstruktioner
Ydervægge
Isover Plus System er velegnet til at isolere CLT-ydervægge. Systemet opsættes uden kuldebroer på den udvendige side af CLT-elementet. På den måde sikres en særdeles energieffektiv løsning. Derudover tillader systemet anvendelse af isolering med en lav densitet, hvilket mindsker ressourceforbruget og herved sikres en mindre belastning på vores ressourcer.
Ventilerede hældningstage
Ventilerede hældningstage opbygget på underlag af CLT elementer er også oplagte til anvendelse af Isover Plus System. Her monteres systemet direkte på elementerne og fungerer herefter som underlag for afstandslister og taglægter. Igen elimineres kuldebroer med en energieffektiv klimaskærm til følge.
Lavhældningstage
Til lavhældningstage er Isover Robust Lamel isolering ideel at anvende. Denne type isolering er udviklet med henblik på isolering af flade tage og sikrer god termisk ydeevne med få lag. Fiberstrukturen i produkterne sikrer en lav vægt hvilket er til stor gavn for tagdækkeren, da denne herved skal løfte meget færre kilo når der isoleres tag.
Isovers løsninger til CLT-byggeri
For overblik over Isovers dokumenterede løsninger til CLT-byggeri se: