Opbygning
En træskillevæg opbygges med et indre skelet af træstolper og tværgående træbjælker som bærende struktur. Denne type vægkonstruktion er almindeligt anvendt i projekter, hvor letvægtskonstruktion og fleksibilitet er ønskelige.
Konstruktionen opbygges af lodrette stolper og vandrette tværgående træbjælker. Stolperne sættes med varierende afstand alt efter hvilken beklædning der skal monteres efterfølgende. Som underlag for gips anvendes ofte en centerafstand på 450 mm.
Træstolperne fungerer som de primære bærende elementer i væggen. Træskelettet kan opbygges ved at fastgøre stolper og bjælker med søm, skruer eller bolte.
Fordelene ved en skillevæg med træskelet inkluderer dens lette vægt, nem installation og evne til at tilpasse sig forskellige designbehov. Træskelettet er også relativt omkostningseffektivt sammenlignet med andre byggemetoder.
Generelt er en skillevæg i træ dårligere lydteknisk end stål. Dette skyldes at det massive træ er med til at transportere lyden nemmere igennem væggen, da træet laver en stor fysisk forbindelse mellem de to vægsider. For, til en vis grad, at imødekomme dette, monteres blød isolering i skelettet for at forbedre lydisoleringsevnen af skillevæggen. Dog vil en træskillevæg som regel være tykkere end en skillevæg i stål og gips med tilsvarende lydmæssige egenskaber.
Lovgivning
Skillevægge har i mange tilfælde en række indbyggede funktionskrav, herunder krav til brandmodstandsevne og lydisoleringsevne. Kravet til brandmodstandsevne beror bl.a. på om væggen adskiller to brandceller eller sektioner. Lydkravet defineres iht. typen af bygning, samt funktionen af de adskilte rum. Eksempelvis er kravet for luftlydsisolation mellem to boliger på ≥55 dB. Som reference svarer 3 dB til en halvering eller fordobling af lyden.
Et samlet overblik over funktionskrav til brand- og lydmæssige egenskaber findes i bygningsreglementets afsnit 5 og 17.
Løsninger
En skillevæg kan have mange funktionskrav, der ikke refererer til brand eller lyd. Eksempelvis kan der for udsatte vægge være behov for en mere slagfast overflade. Her er et godt valg til overfladebeklædning Gyproc Robust.
Ønskes det at indtænke et bedre arbejdsmiljø ved opsætning, er det et godt valg at kigge i retning af Gyproc GEE 13 ErgoLite, der er en letvægtsgipsplade som vejer 25 % mindre end standardgipsplader.
I forhold til at løse evt. udfordringer med lyd kan der primært gøres to forskellige tiltag i en træskillevæg, som har en nævneværdig effekt. Den ene er at gøre væggen tykkere med større stolper og herved give plads til mere isolering. Den anden er at tilføje et ekstra lag gips på hver side af væggen. Gips er relativt set et tungt materiale, og tilføjelsen af et pladelag ekstra tilføjer derfor ekstra masse til konstruktionen, der kan optage noget af den lyd der ellers ville trænge igennem væggen.
Det er vigtigt at bemærke, at specifikke konstruktionsmetoder og materialer kan variere afhængigt af bygningsreguleringer, konstruktionsstandarder og individuelle projektkrav.