Title

Weber fugemørtel farvet

Teaser
Webers fugemørtler er specielt udviklet til at kunne tilpasses bygningens alder og murværk, så styrke og fleksibilitet matcher det eksisterende. Samtidig giver et bredt udvalg af farver mulighed for enten at bevare eller genskabe det oprindelige arkitektoniske udtryk - eller for at kunne give facaden et helt nyt look.

Title

Sand med historie. Mørtel med omtanke

Description

Sand er et af byggeriets vigtige grundstoffer. Selvom sand er et materiale, som de fleste tager for givet, er det en knap ressource, vi  skal værne om. Hos Weber arbejder vi ud fra en enkel ide: at bruge det, vi allerede har, lidt  længere. 

Derfor benytter vi op til 30 % genanvendt sand i vores fugemørtler. 

Når du renoverer med Webers fugemørtler, giver du dermed både nyt liv til din facade og til en del af de råmaterialer, du bygger med. Det, synes vi, er en rigtig god idé.

Title

Farver til ethvert murvær

Description

Murværk fortæller historier, og farven på fugerne spiller en vigtig rolle i den fortælling. Webers fugemørtler fås i et bredt udvalg af farver, inspireret af nordisk byggestil og æstetik – hvad enten du ønsker at bevare det oprindelige udtryk eller skabe noget helt nyt.

Omfugning af murværk

Forberedelse og afdækning

Området omkring murværket afdækkes for at beskytte døre, vinduer og omgivelser mod støv og snavs. Eventuelle løse eller beskadigede sten registreres og udskiftes efter behov.

Udkradsning af fuger

De eksisterende fuger fjernes til en passende dybde (typisk 15–20 mm) ved brug af håndværktøj eller mekanisk udstyr. Det er vigtigt, at arbejdet udføres skånsomt for at undgå skader på murstenene.

Rensning af murværk

Efter udkradsning renses fugerne grundigt for støv og løse partikler, ved hjælp af børste og evt. trykluft eller vand.

Forvanding

Murværket forvandes for at forhindre, at de tørre sten suger fugt fra den nye mørtel for hurtigt, hvilket kan føre til dårlig hærdning.

Udfugning

Nye fuger påføres med egnet mørtel, som tilpasses eksisterende murværks styrke, farve og karakter. Fugerne komprimeres omhyggeligt for at sikre god vedhæftning og tæthed.

Efterbehandling

Fugerne formes (fx glatte, skrabede eller kostede) i overensstemmelse med bygningens oprindelige udtryk eller ønsket finish.

Afsluttende rengøring

Overskydende mørtel fjernes, og murværket rengøres, så det fremstår ensartet og pænt. Farvede fugemørtler rengøres med Weber Multi Clean 20. Afrensning foretages tidligst efter 7 døgns hærdetid.

Del dokument
eller