Title

Renovering med inspiration fra naturens farver og materialer

Teaser
Niels Strøyer Christophersen er iværksætter og indehaver af bl.a. design- og boliginteriøruniverset FRAMA, butikken FRAMA Studio Store med tilhørende mikrobageri og café (Apotek 57) og en vinbar i indre København (Bar Vitrine). Han faldt for en landejendom tæt på et eventyrligt smukt naturlandskab i Rørvig, og er godt i gang med en omgribende transformation af den smukke, gamle ejendom.
Title

Fra landejendom til rekreativ drømmebolig

Description

Niels Strøyer Christophersen har selv stået bag renovering, arkitektonisk design og fysisk indretning af alle sine forretninger. Derfor faldt det ham også naturligt, med kyndig assistance fra arkitekt Julie Timm Vejleaa, at kaste sig over en gennemgribende transformation og indretning af en nyerhvervet fritidsejendom tæt på et eventyrligt smukt naturlandskab i Rørvig.



Fritidsejendommen er to matrikler, der er slået sammen og består af en håndfuld bygninger fra 1960’erne beliggende på en 4.000 kvadratmeter stor grund. Som led i transformationen af den bygning, der tidligere
fungerede som det ene af grundens to hovedhuse, har Niels Strøyer Christophersen valgt at benytte flere af Webers produkter til den udvendige facade og til indvendige gulve, vægge og lofter. Dels fordi fx Weber Colour Sand og Weber Gulvretning i hans optik er teknisk gode produkter, der er nemme at arbejde med. Og dels fordi han ønskede at benytte produkter i høj kvalitet, som han samtidigt kunne ”hacke” for at forme et udtryk, hvor skønheden ligger i en uperfekt og patineret overflade – snarere end ensartede overflader lige efter bogen. Derudover har de udvalgte Weber produkter ifølge Niels Strøyer Christophersen det fortrin, at de kan gengive materialepaletten, som er gennemgående for projektet.

Title

Opfinder egne standarder

Description

”Man kan umuligt undgå at blive påvirket og inspireret af den helt unikke natur, som omkranser ejendommen og Sjællands Odde området. Vi har både kornmarker, strand og en fortryllende smuk fyrretræsplantage inden for en radius på 1 km. Hele projektet har derfor den lokale natur som overordnet tema, med halmstrå, sand, jord og fyrretræ som primære inspirationskilder,” fortæller Niels Strøyer Christophersen og fortsætter:



”Jeg har blandt andet brugt Weber Colour Sand, som jeg synes er definitionen på en perfekt sandfarve. Den er brugt til både ydermuren og de indvendige vægge og lofter med Weber Multi 292 som grunder. Dog har jeg på eget ansvar valgt at bruge Weber Colour Sand uden grunder direkte på de indvendige mure i gasbeton. Det har givet præcist det færdige udtryk, jeg ønskede, med et fint farvespil og en dynamisk og uensartet overflade,” fortæller Niels Strøyer Christophersen.



Hovedhusets vinduer og døre fremstår i ubehandlet accoya træ og taget er gen-tækket, dog med en Holstensk mønning - mønningen er den del af en tagkonstruktion, der sørger for at tætne overgangen mellem de to tagflader, der mødes på tagryggen.

Title

Gulv med grov elegance

Description

Niels Strøyer Christophersen har også valgt en Weber-løsning til at løse en gulvmæssig udfordring i det 140 kvadratmeter store hovedhus. Huset var i forvejen udstyret med gulvvarme men belagt med et flisegulv af ældre dato, som blev fjernet for at give plads til et mere tidløst gulv, som Niels Strøyer Christophersen selv har designet.

”Gulvet er en af de største flader i huset, og jeg ønskede ikke en standard gulvløsning, men derimod et gulv med taktilitet og karakter. Til det formål købte jeg et ton sten fra den danske undergrund til blot 1.200 kr. Udfordringen var, at vi kun havde 0,5 cm til 3 cm gulvhøjde at arbejde med. Jo grovere og mindre fleksibel man laver sin afretningsmasse, desto mindre selvnivellerende bliver blandingen, hvilket vi var opmærksomme på. Og stenene modarbejdede da også som forventet Weber Gulvretning-produktets selvnivellerende effekt,” fortæller Niels Strøyer Christophersen og fortsætter:

”Men med det rette blandingsforhold og effektivt præcisionsarbejde fik vi lavet et karakterfuldt og plant gulv med præcist den grove struktur, jeg ønskede.”

Weber Gulvretning iblandet med sten fik 2-3 lag Weberfloor top matt for at beskytte gulvfladen imod snavs og væske.

Title

Tidløst og autentisk design

Description

De rå og naturlige overflader i fritidsboligen i Rørvig harmonerer med Niels Strøyer Christophersens design- og indretningsfilosofi om at undgå flygtige trends og vælge møbler og andre genstande til hjemmet, der er så tidløse som muligt. Og helst i materialer med så autentisk og naturligt udtryk som muligt som fx kork, træ, marmor og stentøj. Hvilket også skinner igennem i både indretningen og sortimentet i hans egen design- og interiør- forretning, FRAMA Studio Store i Fredericiagade i København.

Niels Strøyer Christophersen har skabt et design- livsstils- og interiørunivers, der på godt et årti er vokset til også at inkludere markeder uden for Europa, fx USA og Asien. Iværksætterdrømmen er rodfæstet i hårdt arbejdet, og inden den for alvor fik vinger, har Niels Strøyer Christophersen som ung slået sine folder som fx murerarbejdsmand. Et job, som var delvist affødt af behovet for at tjene penge til et friår i Frankrig. Men arbejdet tændte også en ild i den dengang 20-årige Niels.

Title

Store overflader definerer hele rummet

Description

”Under arbejdet med til at rive vægge ned, fjerne al ’indmad’ og lægge jern op blev jeg fascineret af de rå og nøgne lokaler, der stod helt uden dekoration eller ornamenteringer. Oplevelsen af rummet uden møbler gav mig følelsen af, hvor meget store flader som vægge, gulve og lofter betyder for stemningen i det færdigindrettede rum,” siger Niels Strøyer Christophersen og uddyber:

”Gennemtænkte valg af gulvmaterialer og tekstur og farve på lofter og vægge er lige så vigtigt, som de genstande og møbler, vi efterfølgende indretter rummet med. Det er fundamentet til den rumlige atmosfære, som igen er med til at skabe trivsel og god energi i rummet. Derfor går jeg aldrig på kompromis med overfladerne, når jeg indretter et nyt rum, og Webers produkter passer rigtigt godt til det formål.”



Fritidsboligen i Rørvig skal efter planen være færdigrenoveret i 2025, hvorefter den skal bruges til både privat brug samt workshops og community events.

Del dokument
eller