Dampspærrens FAQ

Kort fortalt skal dampspærren stoppe vanddampen, inden den kommer ud i den kolde del af konstruktionen, hvor den kondenserer og kan skade bygningen.

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft kan. Så når den varme luft køles ned, bliver noget af den vanddamp, den bærer i sig, til vanddråber. Vi kender det fra dugperler på en kold overflade.

En bygningsdel, væg eller loft, er varm på den side, der vender ind mod rummene, og koldere på den udvendige overflade. Når vanddamp siver ud gennem bygningsdelen, bliver den kølet af undervejs. Når den bliver tilstrækkeligt kold, dannes der vanddråber, som sætter sig på materialerne. Det kaldes dugpunktet.

I gamle dage, da man ikke havde isolering i husene, blev ydervægge og tag varmet op indefra, så dugpunktet var helt ude i de yderste lag, hvor fugten ikke kunne skade konstruktionen. I en velisoleret bygning er dugpunktet for indeluften længere inde i konstruktionen. I nogle årstider endda et stykke inde i isoleringslaget. Derfor indbygger vi en dampspærre, der kan stoppe vanddampen inden den kommer ud i den kolde del, hvor den kan gøre skade. 

Ja. Det kan det.
Når en bygning er i brug, bliver indeluften påvirket af de ting, der foregår i huset.

Der kommer fugt fra madlavning, tøjvask, brusebade mv. samt fra menneskers udåndingsluft og sved. Der kommer også forskellige former for forurening: CO₂ fra vores udånding og fra åben ild som stearinlys og brændeovn. Støv og partikler fra madlavning, og andre aktiviteter og ikke mindst fra alle de elektriske apparater vi bruger, er også med til at forurene indeluften.

Så hvis vi ikke får den brugte luft ud og frisk luft ind, bliver det hurtigt ubehageligt at være der.

Nej. Tætte vægge og lofter, og tætte vinduer er det bedste, både for selve bygningen og for de mennesker der opholder sig i den. Det har aldrig været meningen, at den friske luft skal komme ind gennem væggen eller loftet. Den mængde luft, der kan komme ind på den måde, er slet ikke nok til at give et godt indeklima. Til gengæld kan den give træk.

Ja. I en bolig er der brug for en tilførsel af frisk luft på 0,3 liter pr. sekund pr. m².
Det svarer til, at der i et hus med 110 m² boligareal skal udskiftes ca. 119 m³ luft i timen.

Det kan man opnå ved at have et antal ventiler muret ind i ydervæggen og supplere med en grundig udluftning et par gange om dagen.

I energirigtige huse, udskiftes luften ved hjælp af et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Her trækker man varmen ud af den brugte luft og bruger den til at varme indblæsningsluften op, så der ikke bliver koldt i huset, selvom man lufter grundigt ud.

Ja, hvis den er placeret forkert.

Dampspærren skal standse vanddampen inden den kommer ud, hvor det er så koldt, at der dannes dug. Den skal altså være på den varme side af isoleringen. I boliger, kontorer og lignende må op til en tredjedel af isoleringen være på indersiden af dampspærren. To tredjedele SKAL være på ydersiden. I andre typer af bygninger, hvor der er mere fugt i luften, skal dampspærren være helt indenfor isoleringslaget.

Nej.
Igennem flere år har SBi generelt anbefalet brug af dampspærre i tagkonstruktioner. Den kunne kun undlades ved intakte pudsede lofter og isoleringstykkelser på maksimalt 150 mm. Etablering af dampspærre kan være vanskeligt i forbindelse med energirenoveringer. Derfor bad Isoleringsbranchen SBi undersøge, om man på lufttætte lofter kan efterisolere med højere isoleringstykkelser uden etablering af dampspærre.

Undersøgelsens resultatet har ført til ændringer, der nu er indarbejdet i den nye ”SBi-anvisning 273.Tage”

Ændringen betyder, at der på intakte pudsede lofter kan efterisoleres med både løsuld og formstykker/ruller uden etablering af en dampspærre. Derudover er der i disse konstruktioner nu ingen begrænsning i isoleringstykkelsen.

For at ovenstående er gældende er det en forudsætning at:

• Lufttætheden af loftkonstruktionen er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen inden efterisolering påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.

• De konstruktionsdele, som er omfattet, er tilgængelige for inspektion, dvs. uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.

• Ventilationsforholdene i tagrummet efter efterisolering opfylder gældende retningslinjer for ventilation af den pågældende type tagkonstruktion.

• Loftkonstruktionens lufttæthed ikke reduceres, fx ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Læs mere om SBI-undersøgelsen her.