01 juli 2025
Title

Isover lancerer opdaterede EPD’er med markant reduceret CO2-aftryk

Teaser
Efter at fabrikken i Vamdrup ved årsskiftet er gået over til biogas på certifikater med oprindelsesgaranti er Isover nu klar med helt nye, tredjepartsverificerede EPD’er, som for de fleste produkters vedkommende dokumenterer et markant lavere CO2-aftryk end tidligere.
EDP fabrik
Description

Hos Saint-Gobain Isover har vi længe haft miljøvaredeklarationer (EPD’er) på alle de vigtigste produkter. Efter at fabrikken i Vamdrup ved årsskiftet er gået over til biogas på certifikater med oprindelsesgaranti er Isover nu klar med helt nye, tredjepartsverificerede EPD’er, som for de fleste produkters vedkommende dokumenterer et markant lavere CO2-aftryk end tidligere. 

Synergi med nye krav i bygningsreglementet

”Vi har længe haft et klart mål om at tilbyde markedets mest ambitiøse EPD’er. Derfor glæder det os, at vi nu kan lancere nye EPD’er med markant lavere CO2-aftryk end tidligere. Med de skærpede klimakrav i bygningsreglementet fra 1. juli i år oplever vi en stigende efterspørgsel efter dokumentation af de enkelte byggematerialers klimaaftryk set i livscyklusperspektiv – og her står vi og vores kunder nu stærkere end nogensinde,” siger Mick Schou Rasmussen, CEO i Saint-Gobain Denmark.

Som en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker, overgik fabrikken i Vamdrup pr. 1. januar 2025 til 100 procent biogas på certifikater med oprindelsesgaranti. Det betyder, at man køber biogas-certifikater svarende til 100 procent af vores forventede gasforbrug, og det afspejler sig positivt i de nye EPD’er, der i gennemsnit er blevet mere end 20 % forbedret. 

”Biogas er en vigtig brik i den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning, og med købet af biogas-certifikater bidrager vi til at udfase brugen af naturgas som energikilde og nå den danske målsætning, om at biogas som vedvarende energiform skal erstatte den fossile naturgas,” siger Mick Schou Rasmussen og fortsætter:

”For vores kunder betyder det, at vi nu kan levere glasuldsisolering med CO2-aftryk, der for de fleste produkters vedkommende er væsentligt lavere end vores tilsvarende tidligere produkter. Vi arbejder konstant på tiltag i alle produktionsled for at mindske klimapåvirkningen og gøre EPD’erne endnu bedre. Og selv om vi nu har passeret en signifikant milepæl, så stopper vi ikke her. Tværtimod; vi sigter fortsat efter at levere byggematerialer med både det lavest mulige klimaaftryk og med det lavest mulige forbrug af jomfruelige råmaterialer.”

Del dokument
eller