Kornhallerne i Odense

Bygningen, som Olav de Linde allerede har lejet ud til to store aktører med hver 100-130 medarbejdere, fungerede tidligere som kornhal, og har derfor fået tilnavnet Kornhallerne. I arbejdet med at transformere den gamle industribygningen til en kontorbygning med sjæl og respekt for bygningens originale historie, gør Olav de Linde en dyd ud af at bevare og synliggøre så mange detaljer fra den oprindelige bygning som muligt.

 

Målet er DGNB Guld

Det betyder blandt andet, at bygningens brugere får mulighed for at nyde synet af den originale tagkonstruktion bestående af tjærede tagbrædder og fritliggende bjælker. Rent byggeteknisk kan det lade sig gøre ved at lave en udvendig efterisolering af taget med 350 mm Isover glasuld. Hele øvelsen med at forvandle Kornhallerne fra kølig industribygning til et lunt kontormiljø indbefatter også varmeisolering af bygningens massive ydervægge i teglsten. Glasuld til væggene bliver leveret i nøjagtige konstruktionsmål, men i processen med at isolere de flere tusinde kvadratmeter tag, opstår der overskydende glasuld ved tilpasninger.

”Genbrug af overskydende glasuld er en lille men vigtig brik i vores DGNB-regnskab. Ambitionen er at opnå en DGNB Guld-certificering i renovering, og der er point at hente, når vi kanaliserer affald videre til cirkulær produktion af nye materialer. Isovers Uld til Uld-model harmonerer også godt med vores bæredygtighedsstrategi, der blandt andet betyder, at vi forbruger så få nye materialer som muligt, holder affaldsmængden nede og tager ansvar for det affald, vores projekter ikke kan undgå at generere,” forklarer projektleder hos Olav de Linde, Morten Jørgensen. Han uddyber:

”Vi var derfor ikke længe om at tage beslutningen om, at al overskydende glasuld skal indsamles i bigbags og sendes retur til Isovers fabrik. Ordningen er nem og smidig at have med at gøre, og i en travl hverdag på byggepladsen er det rart at slippe for at transportere affaldet væk. Det er første men sikkert ikke sidste gang, vi gør brug af Uld til Uld-modellen.”

Virker i al slags vejr

Glasuld fra Isover er i forvejen fremstillet med brug af op til 75 procent genbrugsglas, hvilket også smitter positivt af på LCA-beregningen. Og når en bygning bliver isoleret med glasuld, har glasulden som tommelfingerregel sparet energi, der svarer til den mængde CO₂, der er udledt under fremstilling, efter blot 3,5 måneder med en isoleringstykkelse på 295 mm – ved isolering med 195 mm eller 95 mm falder ”tilbagebetalingstiden” til hhv. 72 eller 39 dage.

Hos Saint-Gobain Isover er produktchef Mikkel Frostholm glad for samarbejdet med Olav de Linde, som ifølge ham er et godt eksempel på, at indsamling og opbevaring af fraskåret isoleringsmateriale på selve byggepladsen hurtigt kan integreres i de daglige arbejdsrutiner.

”Alt isoleringsmateriale, som vi har sendt af sted til Kornhallerne i Odense, har fået følgeskab af tomme bigbags, som vi selv henter igen, når håndværkerne har fyldt dem med overskydende glasuld. Det har fungeret helt efter bogen, og vi har modtaget masser af tør og ren glasuld, som er blevet omdannet til glasuldsgranulat, som er en af to varianter af vores glasuld, der kan blæses ud på lofter og i hulrum,” fortæller Mikkel Frostholm.

Slut med brug-og-smid-væk tankegangen

Rent praktisk foregår det på den måde, at den returnerede glasuld kommer en tur i Isovers granuleringsanlæg, der i forvejen bliver brugt til frasorterede glasuldsrester fra produktionen. Det er vigtigt, at den returnerede glasuld er ren og tør for at kunne genanvendes som ny glasuld, og til det formål har Isover udviklet en bigbag med en ekstra, vandtæt foring. Det betyder, at bigbags med finsorteret glasuld sagtens kan stå udenfor på byggepladsen i al slags vejr, uden at glasulden bliver påvirket.

”Kornhallerne er et godt eksempel på, at alle typer af affald kan genanvendes, selv fraskårne og kasserede glasuldsrester. Hvis vi for alvor skal i mål med den grønne omstilling af byggeriet, er vi også nødt til at nyttiggøre de mange affaldsstrømme, der ellers risikerer at ende på deponi eller som fyld i asfalt. Brug-og-smid væk tankegangen har kloden og de kommende generationer ikke længere råd til,” siger Mikkel Frostholm.