Om Isover

Isover - innovative isoleringsløsninger
Isover udvikler og producerer isoleringsløsninger baseret på glasuld. Isovers danske fabrik ligger i Vamdrup og er på en lang række punkter blandt de førende glasuldsfabrikker i verden.
Produktion
Hos Isover arbejder vi hele tiden med at optimere vores produktion. Det betyder blandt andet:
Arbejdsmiljø i produktionen
Som produktionsvirksomhed skal vores sikkerhed være helt i top, så vores medarbejdere kan færdes sikkert på arbejdspladsen, hvad enten det er på vores produktioner eller kontorer. Sikkerhed og sundhed er så vigtigt, at økonomi og produktivitet aldrig må gå forud for den enkelte medarbejders sikkerhed, og vi arbejder dagligt med at forbedre sikkerheden rundt omkring i produktionerne. Vores mål er:
Transport
På byggepladsen – håndtering og arbejdsmiljø
I bygningen
Re-cirkulering
Certificeringer
Isovers historie
Da man den 10. oktober 1935 grundlagde Dansk Glasuldsfabrik i Kastrup, havde ingen forestillet sig, hvilken betydning isoleringsmaterialer senere skulle få. Derfor lagde man ud med en uhyre beskeden produktion på ét ton dagligt – primært på grundlag af returglas og glasrester fra andre produktioner. 60 år senere i 1995 rundede man en 100-dobling af den daglige produktion, og glasuld er i dag anerkendt som et af de førende isoleringsmaterialer i byggeriet.
Det var tyskeren Hager, der lagde navn til den proces, hvormed man skabte det første glasuld til isoleringsbrug. Processen bestod i først at smelte returglas i en digel, derefter lod man den smeltede glasmasse løbe i en tynd stråle løb ned på en slyngskive, der slyngede glasmassen ud i fine tråde – næsten ligesom candyfloss i Tivoli.
I et lille skur ved siden af fabrikken i Kastrup havde man indrettet en systue, hvor man per håndkraft indsyede det lidt flyvske materiale i nogle måtter. Måtternes tykkelse svingede fra 0 mm til 30 mm, og der var dermed langt til de standardtykkelser, vi kender i dag.
På nogenlunde samme tid grundlagdes også glasuldsfabrikation efter Hager-metoden i Norge, Sverige og Finland. Det gav mulighed for erfaringsudveksling mellem de forskellige lande. Og efter 2. Verdenskrig kom endnu flere til.
Særlig stor betydning havde Saint-Gobain i Frankrig, som allerede på det tidspunkt var centrum for forskning inden for glasfibermaterialer, isolering og tekstiler.
Den stadig stigende interesse for det nye isoleringsprodukt gav en fordobling af produktionen på Kastrup-fabrikken år for år. I begyndelsen af 40'erne flyttede man til en større bygning, hvor der var plads til flere Hager-enheder. Og i 50'erne blev der opstillet endnu en Hager-enhed i Aalborg.
I midten af 50'erne meddelte Saint-Gobain, at man efter mange års forskning var klar med en ny proces til afløsning for den efterhånden udlevede Hager-metode. Den nye fremstillingsmetode var baseret på en såkaldt TEL-proces, som Saint-Gobain havde prøvekørt på en mineraluldsfabrik i Schweiz.
Isover i Danmark besluttede meget hurtigt at starte en prøveproduktion i Kastrup. Forsøgene faldt så heldigt ud, at man i løbet af måneder gik i gang med at opføre et TEL-anlæg.
Ud over, at der var tale om et langt bedre isoleringsprodukt, havde den nye Super-TEL-glasuld et par andre fordele, som også i dag er en af glasulds fordele. For det første var mineraluld produceret med TEL-metoden ca. 10 gange lettere end den gamle Hager-metode. For det andet kunne det nye produkt komprimeres, hvilket giver store håndterings- og lagringsfordele. Og for det tredje var glasuld produceret med TEL-metoden langt mere robust end andre typer mineraluld og derfor mere modstandsdygtig over for den ofte hårdhændede behandling på byggepladserne. Disse fordele var med til at give ISOVER det største løft siden grundlæggelsen. Fra en markedsandel på 12% i slutningen af 50'erne lå den allerede i slutningen af 60'erne på lige under 50%.
Desværre havde man også i slutningen af 50'erne undervurderet den efterspørgsel, der viste sig at komme på Isovers isoleringsprodukter.
Set i bakspejlet burde man nok allerede dengang have valgt at bygge en ny, større fabrik et helt andet sted – frem for konstant at ombygge og udvide. I slutningen af 70'erne nåede fabrikken i Kastrup dog sit absolutte loft for produktionsudvidelse. Produktionsanlægget, der var sammenstykket af maskiner og bygninger fra et halvt århundredes mangeartede krav til produktionen, var heller ikke længere tidssvarende. Hverken hvad effektivitet eller støj og affald angik. Samtidig oplevede man i disse år en aktivitetsforskydning fra hovedstadsområdet mod vest til Jylland.
Resultatet af denne udvikling førte til trinvis nedlæggelse af fabrikken i Kastrup og grundlæggelse af en moderne og mere miljøforsvarlig virksomhed i Vamdrup.
Som tidligere nævnt bliver Isover produceret efter TEL-metoden, som er et verdenspatent, der helt starten tilhørte Saint-Gobain i Frankrig. Derfor var det naturligt, at det blev Saint-Gobain, der overtog Isover, da Superfos, der tidligere ejede Isover, i 1988 ønskede at koncentrere sine kræfter på færre produktområder end hidtil. Fabrikken i Vamdrup har fået stor betydning for koncernen på verdensplan. Ikke kun pga. den store produktivitet, men især fordi den har vist helt nye veje for produktion med respekt for miljøet. Ideer, der efterhånden vil blive overført på anlæg andre steder i verden.