Ejendommens totalentreprenør bgb a.s. havde i forvejen valgt systemløsningen Glasroc X Storm som ydervægge til ejendommens otte penthouselejligheder. Glasroc X Storm er et dokumenteret vind- og fugttæt letvægtssystem baseret på glasfiberbeklædte gipsplader, som samtidigt er let og fleksibelt at arbejde med for håndværkerne. Det var derfor et oplagt valg, da en planlagt betonmur bag en buet teglstensfacade skulle ændres til en let konstruktion.
”Toften” har KFI Erhvervsdrivende Fond som bygherre og er tegnet af Arkitema. Ejendommen skal efter planen være færdig i løbet af første kvartal 2024. Den er et dynamisk mix af 77 boliger - heraf de otte penthouselejligheder - et MENY supermarked og en parkeringskælder. Arkitema har udnyttet beliggenheden på hjørnet af Vigerslev Allé og Gl. Køge Landevej lige ud til Toftegårds Plads til at runde den røde teglstensbygning af med en smuk, buet facade, som giver det travle gadehjørne i Valbys centrum et nærmest kunstfærdigt udtryk.
”Bygherrens ønske om at få ejendommen DGNB-certificeret kom til ret sent i processen, og derfor skal vi under opførslen af bygningen opfylde alle krav til maxpoint. Det stiller igen store krav til valg af materialer og løsninger, der er så bæredygtige som muligt.
Derfor var det naturligt, at vi blandt andet valgte at konvertere en planlagt betonvæg til en lettere Glasroc X Storm systemløsning bag bygningens buede teglstensfacade,” fortæller Emil Toft Hansen, projektleder hos bgb. Han forklarer videre: ”Glasroc X Storm letvægtssystemet består af relativt lette gipsplader med tilhørende THERMOnomic stållægter, som giver et mindre CO2-aftryk end den oprindelige løsning med beton. Og fordi Glasroc X Storm-konstruktionen er lettere, kan vi samtidigt spare nogle store stålbjælker i etagedækket. Det giver alt sammen point i DGNB-regnskabet.”
BGB-tømrerteamet sparede også tid og kræfter på byggepladsen, fordi det ifølge Emil Toft Hansen var nemmere at forme et buet bagvægs-element med det meget fleksible Glasroc X Storm system i gipsplader, end det ville have været med en løsning i beton.
Glasroc X Storm letvægtsbyggesystem med THERMOnomic stålprofiler er baseret på gips og stål, der er 100 procent genanvendeligt, og gipspladerne produceres med op til 40 procent genbrugsgips. Glasroc X Storm gipspladernes testede og dokumenterede vind- og vandtætte egenskaber skyldes bl.a., at de har glasfibermåtter indstøbt i overfladerne, og at kernen består af glasfiberarmeret gips.
Ekstra plads i den færdige bygning
Hos bgb havde man i forvejen planlagt at montere Glasroc X Storm som vindtætningssystem til bygningens otte penthouseboliger, fordi virksomhedens tømrerteam generelt er glade for at arbejde med den let håndterbare og samtidigt ekstremt vind- og vandtætte systemløsning.
”Glasroc X Storm er designet til at holde på varmen og holde fugten ude selv i vindomsuste penthouselejligheder, hvor vi tit bruger systemet. Vi og vores håndværkere sætter pris på, at det er nemt at tilpasse gipspladerne med en hobbykniv. Desuden er pladerne så fugtsikre, at de kan tåle at stå ude i alt slags vejr under byggeprocessen, uden at der opstår skimmel. Og som en fin lille sidegevinst er Glasroc X Storm 15 cm slankere end en betonvæg, hvilket giver mere plads i den færdige bygning,” fortæller Emil Toft Hansen.