Weber vinteropmuring

Hos Weber fremstiller vi forskellige mørteltyper med hver sine unikke egenskaber - dvs. både vådmørtel/pladsfremstillede mørtler og tørmørtler i form af funktionsmørtler og muremørtler. Især tørmørtlerne - særligt funktionsmørtlerne – er specielt velegnede til vinterbyggeri.
Det siger reglerne om vinterbyggeri
*Bemærk! Denne regel fungerede tidligere som et forsøg, men indgår pr. 18. maj 2011 som en fast del af den nye vinterbekendtgørelse.
Det betyder, at man som entreprenør skal være meget opmærksom på at vælge de rigtige vinterforanstaltninger og den rigtige mørtel – allerede i tilbudsfasen.
Weber anbefaler vinterforanstaltninger, når temperaturen kommer under +5 °C.
Se detaljer i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse pr. 18. maj. 2011.
Mørtlerne
Kun vådmørtler, som blandes til KC 50/50/700 samt KC 60/40/850, må tilsættes frysepunktssænkende middel. Der skal tilsættes minimum 1 og højst 4 liter pr. 100 liter mørtel.
Bemærk! Anvendes de maksimale 4 liter frysepunktssænkende midler pr. 100 liter mørtel sænkes mørtlens frysepunkt til ÷5 °C. Dette giver en meget tynd/levende mørtel, som i praksis er svær at mure med.
Weber leverer vådmørtel med frysepunktssænkende middel.
Indholdet her er 1 liter frysepunktssænkende middel pr. 100 liter mørtel (transportsikring).
Vigtigt! I følge DS/INF 167:2021 skal der ved anvendelse af frysepunktssænkende midler beregnes en reduktion på 20% for alle mørtlens styrkeparametre.
Det anbefales altid at benytte basiscement om vinteren (hurtigere styrkeudvikling end f.eks. mestercement).
Frostafskalninger i mørtelfuger: Vandindholdet er stadig over 7 vægt-% (rødfarvning ved påføring af phenolphtalein).
For tidlig vandpåvirkning af vægflade: Hvidlige udfældninger og begyndende frostafskalninger i mørtelfuger.
Kalkdelen i mørtel (muremørtel og vådmørtel) kan først hærde/karbonatisere, når vandindholdet i mørtlen kommer under 7 vægt-%.
Vigtigt! Er vandindholdet for højt i det nyopførte murværk, når det udsættes for frost, er der risiko for efterfølgende skader, når vandet fryser og dermed udvider sig. Denne risiko minimeres ved anvendelse af Funktionsmørtel.
MørteltypeVandindholdet (vægt-%) i færdig baljekonsistens:
Funktionsmørtler:
Andre mørtler:
Muremørtel (KC-tørmørtel)ca. 16%
*Vådmørtel20-24%
* For denne mørteltype skal mellem 2/3 og 3/4 af vandet indsuges i murstenene, før der opnås en vis sikkerhed for, at der ikke opstår efterfølgende frostskader.
Hvis der anvendes vådmørtler i vintermånederne
Kun vådmørtler, som blandes til KC 50/50/700 og KC 60/40/850, må tilsættes frysepunkts-sænkende middel. Der skal tilsættes minimum en og højst fire liter pr. 100 liter mørtel.
BEMÆRK! Anvendes de maksimale fire liter frysepunktssænkende midler pr. 100 liter mørtel, sænkes mørtlens frysepunkt til ÷ 5 grader C. Dette giver en meget tynd/levende mørtel, som i praksis er svær at opmure med!
Vi leverer også vådmørtel med frysepunktssænkende middel. Indholdet her er en liter fryse-punktssænkende middel pr. 100 liter mørtel (transportsikring).
VIGTIGT! Ifølge DS/INF 167:2021 skal der ved anvendelse af frysepunktssænkende midler beregnes en reduktion på 20 % for alle mørtlens styrkeparametre. Vi anbefaler altid at benytte basiscement om vinteren - basiscementen har nemlig hurtigere styrkeudvikling end fx mestercement.
Generelt tilsættes alle tørmørtler (almindelige funktionsmørtler og muremørtler) +60 grader C varmt vand som vinterforanstaltning. Der må ikke tilsættes frysepunktssænkende midler i tørmørtel!
BEMÆRK! Ved brug af vores specielle funktionsmørtel til vinterbrug – FM5® Vinter – kan man anvende koldt vand. Det giver en hurtigere, billigere og nemmere opmuring!
VIGTIGT! Benyttes vådmørtel med frysepunktssænkende middel, skal vandindholdet være under syv vægtprocent, inden hærdning/karbonatisering begynder.
Afsyring af murværk må ikke ske i frostvejr
Afsyring af murværk må ikke foretages i perioder med udsigt til frost, da murværket vil opsuge vand fra afsyringsarbejdet (den fortyndede syre). Sker dette, er der stor risiko for frostafspræng-ninger af især mørtelfuger.
Samtidig vil mørtelfugerne – ved for kraftig afsyring – efterfølgende suge vand til sig med risiko for misfarvning. Vi anbefaler derfor at anvende en sten og en mørteltype (fx funktionsmørtel), hvor afsyring ikke er nødvendig.
Vi anbefaler, at man benytter vores MØRTELVÆLGER, så man sikrer et optimalt valg af mørtel til den valgte sten – også ved vinteropmuring!
Gode råd
Uanset valg af mørteltype anbefales det altid at bruge isolerede murbaljer og at blande mindre mængder mørtel end normalt.
Tørmørtel (Funktionsmørtel og muremørtel)
Vådmørtel
Mursten
Følg altid stenleverandørs anvisninger, dog kan nedenstående
generelt anbefales:
Det er vigtigt at afdække alt nyopført murværk for at sikre mod frost og fugtskader. Se nærmere i vejledningen fra Murerfagets Oplysningsråd: Tegl 37.
For at hindre en for hurtig afkøling af murværket kan man opstille læskærme/vindafskærmninger rundt om stilladser.
Forkert afsyring om vinteren. Mørtelfugerne virker ”våde”/hygroskopiske. Rødfarvningen ved afsyringen indikerer, at mørtlens kalkdel ikke er fuldstændigt karbonatiseret/afhærdnet.
Afsyring af murværk må ikke foretages i perioder med udsigt til frost, da murværket vil opsuge vand fra afsyringsarbejdet (den fortyndede syre). Sker dette, er der stor risiko for frostafsprængninger af især mørtelfuger. Samtidig vil mørtelfugerne – ved for kraftig afsyring – efterfølgende suge vand til sig og risikere misfarvning.
Det anbefales derfor at anvende en sten samt en mørteltype (f.eks. Funktionsmørtel), hvor afsyring ikke er nødvendig.