Title

Ungdomsboliger, Eternitgrunden Aalborg

Teaser
To store byggerier med 285 ungdomsboliger står på Eternitgrunden i Aalborg. De 9000 kvadratmeter store facader er beklædt med weber serpomin facadesystem i friske farver.
Title

Smukke facader til Aalborgs unge

Description

Ungdomsboliger har afløst industri på Eternitgrunden i Aalborg. To store byggerier med i alt 285 ungdomsboliger står nu på den legendariske grund i den nordjyske by. Byggeriet er et flot syn med farvestærke facader skabt ved hjælp af weber serpomin facadesystem. 

Ejendommene er bygget op ved hjælp af betonelementer. Uden på betonelementerne er weber serpomin facadesystem, der består af et lag mineraluld og puds og yderst er der afsluttet med en farvet silikoneharpikspuds. Alt i alt flotte facader, der både isolerer og giver byggeriet dets særlige æstetiske karakter.  

På den ene bygning er valgt farvekombinationen hvid og rødbrun, på den anden hvid og gul. De to ejendomme tæt på hinanden er hver for sig opdelt i flere sektioner med forskellig etagehøjde. Det samlede indtryk er levende og varieret byggeri – inspirerende omgivelser for de unge mennesker, som er flyttet ind på Eternitgrunden i en af Danmarks største uddannelsesbyer. 

Pudslaget blev sprøjtet på 

Normalt trækker man pudslag på facader. Men på Eternitgrunden i Aalborg valgte man i stedet at sprøjte pudsen op på facaden med et særlig sprøjtesystem, som weber udlejer. De to byggerier har et facadeareal på henholdsvis 3000 og 6000 kvadratmeter, og pudslaget krævede cirka 100 ton mørtel.  

Metoden sparer ikke kun armkræfter, men også tid. Og tid var der ikke for meget af i dette byggeri, fordi man på grund af vintervejr var kommet bag efter tidsplanen. Den tabte tid blev indhentet, og der var stor tilfredshed med metoden, som ikke tidligere har været brugt på så stort et projekt. 

Pudsen blev ikke sprøjtet på fra stilladser, som ellers ville være det naturlige valg. I stedet valgte entreprenøren, HP Byg A/S, at benytte en lift, som hurtigt kunne styres op og ned ud for de tre til syv etager høje bygninger. Liften, som var udstyret med en 12 meter bred gangbro, viste sig som en god og fleksibel løsning til netop at sprøjte pudslaget på. 

Kontakt

Del dokument
eller