18 februar 2022
Title

”Top Employer” for 7. gang

Teaser
Saint-Gobains danske virksomheder ISOVER, Gyproc og Weber har netop gennemgået en større certificering af medarbejderforhold og kan nu for syve¬nde år i træk kalde sig ”Top Employer”
Top employer 2022
Description

Saint-Gobains danske virksomheder ISOVER, Gyproc og Weber har netop gennemgået en større certificering af medarbejderforhold og kan nu for syve­nde år i træk kalde sig ”Top Employer”

”Top Employer”-certificeringen er baseret på en omfattende gennemgang og evaluering af virksomheders medarbejderforhold, processer og kultur. Certificeringen bliver forestået af Top Employer Institute, der har global erfaring fra virksomheder i hele verden, og som har over 30 års erfaring med at vejlede og vurdere virksomheder med henblik på at skabe optimale forhold for medarbejdere.

Som led i den omfattende certificering har Saint-Gobain Denmark gennemgået mere end 400 individuelle punkter og dokumenteret processer og medarbejderrelaterede forhold. Blandt de forhold, der er blevet set efter i sømmene er områder som onboarding og introduktion til jobbet, talentstrategi, karriereudvikling og dokumentation af fx stillingsbeskrivelser og kompetenceprofiler.

”Certificeringen er noget, vi prioriterer højt på tværs af HR-funktionen i vores danske virksomheder. For os handler det om at være den bedst mulige arbejdsgiver, og her er certificeringen er rigtigt godt redskab. Både som hjælp til at sikre, at vi er på rette vej og at vi er godt med hele vejen rundt – men også til at afdække, hvis der er områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre,” siger Kari Jørgensen, HR Business Partner i Saint-Gobain Denmark A/S.

For os handler det om at være den bedst mulige arbejdsgiver, og her er certificeringen er rigtigt godt redskab til at sikre, at vi er på rette vej.

Kari Jørgensen
HR Business Partner
Saint-Gobain Denmark A/S.
Description

Krævende certificering

Det grundlæggende arbejde med certificeringen bliver gjort af virksomhederne selv, der gennemgår og dokumenterer arbejdet. Herefter evaluerer Top Employer Institute resultaterne, og kun de virksomheder, der i tilfredsstillende grad lever op til certificeringens høje krav, bliver godkendt.

”Jeg synes, at vi står et godt sted som arbejdsgiver, og det glæder mig altid, når vi fx kan se, hvordan en medarbejder arbejder sig over i en anden type stilling, måske endda i en teknisk specialistrolle – eller når vi kan hjælpe en medarbejder videre i en international karriere. Den følelse af, at vi har en masse at byde på, er certificeringen med til både at bekræfte os i og hjælpe os med at udvikle. Her er det uden tvivl også en fordel, at vi benytter en global certificering, hvor vi kan måle os op imod og lære af best practices fra arbejdsgivere over hele verden – arbejdsgivere, der alle har det til fælles, at de ønsker at sikre de bedst mulige forhold for medarbejderne,” siger Kari Jørgensen.

Certificeringen af de danske forretninger bidrager til, at Saint-Gobain koncernen igen i år kan kalde sig for ”Global Top Employer”, denne gang med 38 certificerede lande, hvilket er to mere end sidste år.

Del dokument
eller