Title

Terrændæk og øvrige dæk

Teaser
Et terrændæk er en gulvkonstruktionen, der er udført direkte mod jorden i niveau med terrænet.

Terrændækket skal sikre stabilitet af husets bund og gulv og beskytte huset mod fugt samt holde på varmen inde i huset. Endvidere skal terrændækket være tæt for at holde radonholdig luft fra jorden ude.

Title

Terrændæk

Description

Når man placerer et terrændæk, skal man sikre sig, at der ikke er risiko for at grundvandet vil stå for højt og trænge ind i det kapillarbrydende lag. Dette gør sig også gældende for kældergulve, som konstruktionsmæssigt udføres som almindeligt terrændæk.  

 

Et terrændæk består af følgende lag:

  1. Et kapillarbrydende lag som stopper opstigning af fugten fra jorden. Man starter med at grave muld og jord væk, til man når bæredygtig jord. Eventuelle niveauforskelle udlignes med groft grus, som komprimeres. Derefter udlægges minimum 17 cm Leca® 10-20 coated, som afrettes (Leca mister ca. 2 cm ved komprimeringen).
     
  2. Efter afretningen udlægges to lag forskudte polystyrenplader, 30 cm i alt, og der efterfyldes med Leca letklinker langs kanter og udskæringer. Herefter placeres et armeringsnet med afstandsstykker.
     
  3. Næste lag består af beton, som støbes og fungerer som underlag for det færdige gulv. De steder hvor betonlaget støder op mod fundamentet placeres en strimmel trykfast. Da betondækket er diffusionstæt er en egentlig dampspærre ikke nødvendig.
     
  4. Sidste lag er selve gulvbelægningen, som er delt op i to hovedtyper: den bærende gulvbelægning og den ikke bærende gulvbelægning.
    • Den bærende gulvbelægning er typisk massive trægulve af planker eller stavparket. Da gulvbrædderne kan bære sig selv samt vægten af personer og møbler, kan de ligge på strøer eller træbjælker.
    • Ikke-bærende gulvbelægninger som fx lamelplank eller lamelplank ligger direkte på undergulvet, som så bære og fordeler vægten.

Undergulvet kan enten være lagt på forskallingsbrædder, strøer, bjælker eller være sømmet eller limet på den underlæggende konstruktion. Det kan også lægges som et svømmende gulv, hvor selve gulvbelægningen ikke er fastgjort til underlaget. Mellemlægget, som kan bestå af en hård og trykfast ISOVER Trinlydsplade, i et svømmende gulv er med til at dæmpe trinlyd, da lyden ikke så let forplanter sig til de omliggende konstruktioner.

Ved fugtfølsom gulvbelægning, som fx trægulv, anvendes en fugtspærre for at beskytte mod jord- og byggefugt. Fugtspærren dækker hele betonpladen og udføres tæt omkring gennemføringer og ved samling med fundamentspap.

Title

Dæk over det fri

Description

Frem til omkring 1960 var det almindeligt at bygge huse med krybekælder eller dæk over det fri. Det gjorde man for at hæve huset fra den fugtige jord og dermed beskytte de bærende træbjælker under gulvet i stueetagen mod fugt og dermed mindske risikoen for råd. I dag bygger man typisk et isoleret terrændæk, som beskrevet ovenfor. Dog benytter man fortsat dæk over det fri ved fx pavillonbyggerier, hvor de færdige bygninger stilles på punktfundamenter og lukkes til med skørter omkring.

Isolering af dæk over det fri med stålregelskelet

Et stålregelskelet af slidsede stålprofiler monteres mod betonen. Isoleringen monteres mellem profilerne. Der kan med fordel anvendes ISOVER Formstykker med lav lambdaværdi. Der afsluttes med en egnet beklædning, der kan modstå vind og vejr.
 
Ved brug af ISOVER Facadekoncept fås en pudset overflade. Isoleringen monteres direkte under betondækket, hvorefter der påføres armeringsmørtel og ilægges armeringsnet. Til sidst pudses der med dekorationspuds.

 

Dampspærre og fugtspærre

Betondækket fungerer i sig selv som dampspærre. Derfor kan op til 1/3 af den samlede isoleringstykkelse placeres over dækket, eksempelvis mellem strøer.
 
Trægulve er fugtfølsomme, og derfor udlægges der en fugtspærre, så fugt fra betonen ikke kan trænge op i trægulvet. Fugtspærren skal dække hele betonfladen og være tæt i samlinger og mod omgivende konstruktioner.
 
Ved gulvbelægninger der ikke er fugtfølsomme, eksempelvis fliser, kan fugtspærren undlades. Dette gælder uanset om dækket har gulvvarme eller ej.

 

Efterisolering af dæk over det fri

I ældre bygninger er dæk over det fri eksempelvis et dæk over et portrum. Et portrum vil, ud over at danne ramme for den daglige trafik omkring bygningen, også fungere som flugt- og redningsvej. Derfor stiller brandmyndighederne ofte adgangskrav til rummet, hvilket kan sætte en begrænsning for hvor meget isolering, der kan monteres under den eksisterende konstruktion.

Slidsede stålprofiler monteres mod det eksisterende dæk. Det er vigtigt at profilerne monteres op i en eksisterende forskalling, og ikke kun i den eksisterende puds.
ISOVER Formstykker monteres mellem profilerne, og med fordel gerne isolering med lav lambdaværdi.
Der afsluttes med en egnet beklædning der er vejrbestandig.

Ønskes der en pudset overflade, eksempelvis for at bibeholde rummets æstetiske udtryk, kan der efterisoleres med ISOVER Facadekoncept. Isoleringen klæbes direkte under dækket, forudsat at eksisterende puds er i god stand. Løs puds skal fjernes og ujævnheder skal udbedres. Der suppleres med skruer op i dækket, eventuelt op i eksisterende forskallingsbrædder. Herefter påføres armeringsmørtel og –net. Som afslutning pudses der med dekorationspuds.

 

Indblæsning af granulat

Ved traditionelle træbjælkelag med indskudslag, kan der blæses ISOVER InsulSafe ind i hulrummene.
Hvis der indblæses mere end 50 mm, skal der etableres en dampspærre på den varme side af isoleringen, medmindre der monteres min. 100 mm isolering, som ubrudt lag, på undersiden af dækket.  

Title

Krybekælderdæk

Description

Krybekælder etableres i dag primært i sommerhusbyggeri, ingeniørgang eller hvor jordbundsforhold gør, at terrændæk er uegnede.
 

Ingeniørgange og krybekældre, der indeholder installationsdele, anbefaler vi at udføre som varm krybekælder. Det vil sige, at krybekælderens gulv udføres som isoleret terrændæk og væggene som isoleret kældervæg. Herved opnås at installationsdelene kan udføres med mindre isoleringstykkelse og at risiko for frostsprængning fjernes.

Isolering ved kold krybekælderdæk 

Ved kold krybekælder med betondæk isoleres der på undersiden af dækket med et nedforskallet lag. Det nedforskallede lag skal være af uorganisk materiale, fx stålregler, da det frarådes at anvende organiske materialer i kolde krybekældre. Alternativt kan fast isolering fx ISOVER CLIMCOVER Slab monteres under loftet i et ubrudt lag, fastholdt med fx betonskruer og skiver.
 
Krybekælderdæk med træbjælkelag er følsomme over for fugtpåvirkninger, så det anbefales, at mindst halvdelen af isoleringen placeres som ubrudt lag under bjælkerne, og resten mellem bjælkerne. En hård isolering såsom ISOVER CLIMCOVER Slab som det ubrudte lag, vil fungere som et diffusionsåbent vindtæt lag.

 
Dampspærre, fugtspærre og radonsikring

I et betondæk, vil betonen fungere som dampspærre og radonspærre. Dog kan det være nødvendigt at udlægge en fugtspærre oven på betonen, hvis den stadig er fugtig, når der udlægges trægulv. 
Ved samling med fundamenter og ydervægge samt ved installationsgennemføringer skal der etableres en radon- og dampspærre.
 
I et træbjælkedæk, skal dampspærren placeres over træbjælkerne. Dampspærren bør udføres så den også fungerer som radonsikring, da man bør undgå at have to tætte lag i konstruktionen.

 
Efterisolering af krybekælderdæk

Der findes to alternativer til at efterisolere et krybekælderdæk:

  1. Man ombygger krybekælderen til en varm krybekælder.
  2. Man fjerner krybekælderdækket og etablerer et terrændæk.

En velfungerende krybekælder har balance mellem fugtafgivelse, ventilation og varmetilskud. Ved at efterisolere krybekælderdækket ændres på denne balance; varmetilskuddet bliver mindre, temperaturen i krybekælderen falder og den relative luftfugtighed vil stige. Dette medfører en risiko for dannelse af skimmelsvamp. Ventilationen er derfor en vigtig del af krybekælderen, og må derfor ikke lukkes i forbindelse med efterisoleringen.

Efterisolering af træbjælkelag

Træbjælkerne er især følsomme over for de ændrede fugtforhold, der er ved en efterisolering. Derfor bør den samlede varmeisolering i et dæk mod en kold krybekælder højst have en tykkelse på 150 mm.
 
Desuden anbefales det, at mindst 50 mm af isoleringen placeres som ubrudt lag under træbjælkerne. En hård isolering såsom ISOVER CLIMCOVER Slab som det ubrudte lag, vil samtidig fungere som et diffusionsåbent vindtæt lag.
 
Dampspærren monteres tæt mellem træbjælkerne og op ad gulvbelægningen, sådan at den ligger på isoleringens varme side. Hvis der allerede er isolering mellem bjælkerne så der ikke kan monteres en dampspærre på den varme side, anbefales der at sætte 50 mm ubrudt isolering under bjælkerne, dog max. 150 mm isolering i alt.

Indblæsning af granulat i krybekælder

Undersøgelser viser, at det ikke er fugtteknisk forsvarligt at fylde krybekælderen op med løsuldsfyld, eller anden isoleringsmateriale.

Title

Dæk over koldt kælder

Description

Ved dæk over kold kælder stilles der lovmæssige krav om varmeisolering, idet der er en temperaturforskel mellem de to rum, og dermed en varmetransport der skal reduceres. Krav kan ses i gældende bygningsreglement.
 
Derudover er der krav til dækkets brandegenskaber, ligesom der kan være ønsker til lydegenskaber, eksempelvis hvis der er parkering i kælderen. Se mere om brand og lyd i vores ”Anvisning i brand- og lydisolering”.

 
I betondæk skal minimum 2/3 dele af isoleringen monteres under dækket, afsluttet med en diffusionsåben loftbeklædning eller et ubrudt isoleringslag med en diffusionsåben overflade fx ISOVER Duo.
Evt. regelkonstruktion udføres af stålregler. En del af isoleringen kan placeres mellem gulvstrøer eller som underlag for et svømmende gulv.
 
I træbjælkedæk placeres isoleringen mellem og under bjælkerne. På trækonstruktionens underside afsluttes med et ubrudt lag isolering, minimum 50 mm, fx ISOVER Duo.

Dampspærre og fugtspærre

Et betondæk vil fungere som dampspærre. Dog er det nødvendigt med en fugtspærre oven på betonen, hvis den stadig er fugtig, når der udlægges en fugtfølsom gulvbelægning, såsom trægulv. 
 
Er dækket af træ, skal dampspærren placeres mellem træbjælker og gulvbelægningen. Det er vigtigt at dampspærren er monteret tæt mod omkringliggende konstruktioner.
 
For dæk under badeværelser og vådrum gælder særskilte regler. Se mere i brochuren "Den optimale vådrumsløsning."

 

Efterisolering af kælder over koldt dæk

Selvom den eksisterende kælder har en fornuftig balance mellem temperatur og fugt, kan en efterisolering af dækket påvirke balancen og give fugtproblemer.” Det er derfor vigtigt at få vurderet om der er brug for ekstra tiltag til at skabe balance igen, eksempelvis ved øget ventilation.
 
Vær opmærksom på ikke at få sat så meget isolering under dækkonstruktionen, at der dækkes for vinduer eller lukkes for eventuelle luftventiler.

 
Efterisolering af betondæk

Et betondæk kan efterisoleres både oppe- og nedefra. Oppefra kan der isoleres mellem gulvstrøer, eller ved at etablere ny gulvkonstruktion hvis lofthøjden tillader det. Et tæt betondæk vil i sig selv fungere som dampspærre. Derfor må der ikke isoleres med mere end 1/3 ovenpå dækket.
 
Under dækket kan der isoleres ved at montere en stålskeletkonstruktion med isolering, afsluttet med et lag ubrudt isolering, fx ISOVER Duo. Alternativt kan man montere ISOVER Duo direkte under dækket.

Efterisolering af træbjælkelag

I ældre dæk med træbjælkelag med loftbeklædning på undersiden, kan der efterisolere ved at indblæse ISOVER InsulSafe ind i hulrummet. Indblæses der mere end 50 mm skal der etableres en dampspærre på den varme side af isoleringen.
 
Efterisolering af træbjælkelag nedefra kan foretages mellem og under bjælkerne. Der skal monteres en dampspærre mellem bjælkerne og op mod gulvbelægningen, sådan at den kommer til at ligge på den varme side af isoleringen. Der monteres isolering mellem bjælkerne, fastholdt med forskallingsbrædder.
Af fugttekniske hensyn anbefales en samlet isoleringstykkelse på max 150 mm, hvoraf 50 mm placeres under bjælkerne som et ubrudt lag med en diffusionsåben overflade, fx ISOVER Duo.

Del dokument
eller