Title

New AARCH

Teaser
Saint-Gobain har bidraget med løsninger og viden til NEW AARCH, Danmarks første nybyggede arkitektskole, beliggende på Exners Plads i Aarhus.
Title

Saint-Gobain har bidraget med løsninger og viden til NEW AARCH

Description

NEW AARCH i Aarhus er Danmarks første nybyggede arkitektskole – og den lever til fulde op til de forventninger, der var til den bygning, hvor fremtidens arkitekter skal skoles: funktionel, æstetisk, fleksibel og med plads til både samarbejde og fordybelse. Saint-Gobain har været med siden projektets tidlige faser og fungeret både som sparringspartner og leverandør.

Når man kigger på NEW AARCH, Arkitektskolen Aarhus’ nye bygninger på Exners Plads i Aarhus, er det åbenlyst, at det er et særligt byggeri, hvor der er tænkt over alle detaljer og stillet store krav til både funktionalitet og kvalitet. En af årsagerne til det vellykkede byggeri kan findes i projektmodellen, hvor partnerskab og samarbejde blev vægtet højt. Projektmodellen var baseret på tillid og samarbejde og på tidlig inddragelse af de forskellige parters viden og kompetencer. Et forhold, der har spillet en stor betydning for det endelige resultat.

”NEW AARCH har været et spændende projekt at bidrage til. Først og fremmest fordi det er et helt særligt byggeri, men også fordi samarbejdet undervejs er blevet prioriteret på den måde, det er. Et gennemgående mantra har været, at vi har skulle hjælpe hinanden til succes. Det, synes jeg, alle parter har formået og været indstillet på. Rammen har været klart defineret, og vi har alle kunnet komme med vores input i et samarbejde præget af velvilje og tillid. Derudover har det været en fornøjelse at arbejde sammen med Bygningsstyrelsen og Arkitektskolen, som netop har forstået værdien af at bringe partnernes know-how i spil fra starten,” siger Peter Hedegaard, der er Business Relation Director for Saint-Gobain Denmark.

Det har været en forudsætning i arbejdet, at der er blevet udvist tillid mellem parterne og at risici er blevet delt lige, at dialogen om løsningerne har været åben.

Kristine Leth Juul
Prorektor
Arkitektskolen Aarhus
Description

Samlede aktiviteter

Hvor arkitektskolen af pladsmæssige årsager hidtil havde været nødt til at sprede sig over en række adresser i Aarhus, har man med den nye bygning, der er centralt placeret på de gamle godsbanearealer i Aarhus, fået mulighed for at samle alle aktiviteter i én bygning, hvor der både er plads og fleksibilitet til at bruge bygningen kreativt.

En af de løsninger, som Saint-Gobain har bidraget til, er et vægparti mellem træværksted og kantine. Væggen er bygget op omkring en brandglasløsning fra Vetrotech, der udover at yde brandsikring også har akustiske egenskaber. Løsningen giver mulighed for både kig og lysgennemstrømning mellem de to rum, uden at man i kantinen bliver generet af lyden fra værkstedets maskiner.

Plads til eksperimenter

På samme måde er der flere steder brandglasvægge fra Vetrotech, som er beklædt med Ecophon akustikpaneler og afsluttende plader af børstet stål. Beklædningsløsningen er opsat med et kliksystem, der gør dem lette at fjerne og sætte op. På den måde fungerer væggen med beklædning som en effektiv visuel og lydmæssig barriere, der skiller rummene i to separate enheder, mens den uden beklædning optisk samler de adskilte rum.

”En af de målsætninger, vi havde, da vi gik i gang med projektet, var, at skolen skulle være et sted, hvor vi kunne eksperimentere, udvikle og samarbejde. Det, at bygningen er gennemtænkt fleksibel, optimerer vores muligheder for at udnytte rummene på bedst mulige måde. Vi har fokuseret meget på lys og transparens i bygningen, både for at skabe gode studie- og arbejdsrum men også de mange kig på tværs af bygningen, så man virkelig fornemmer det, som foregår rundt på alle etagerne,” siger Kristine Leth Juul, der er Prorektor for Arkitektskolen Aarhus, og fortsætter:

”Når vi i dag står med en bygning, der lever op til de krav, vi havde fra starten, findes en del af svaret i procesmodellen. Det har således været en forudsætning i arbejdet, at der er blevet udvist tillid mellem parterne og at risici er blevet delt lige, at dialogen om løsningerne har været åben. Men det er også afgørende, at der har været afsat de nødvendige ressourcer til at arbejde dialogbaseret og dermed følge projektet tæt. Vi havde jo en stram økonomisk ramme, hvor prioriteringer og det at bruge de økonomiske ressourcer de rette steder har været vigtigt. Det er lykkes at få alle involverede til at løfte i flok og nå det resultat, vi havde sat os for.”

Den nye arkitektskole i Aarhus er på 12.500 m2 og har kostet 287 millioner kroner.
 

Saint-Gobain-materialer i NEW AARCH

  • Isover isolering – bl.a. ventilations-, brand- og rørisolering
  • Gyproc stål- og gipsløsninger
  • Weber opmuringsmørtler, facadesystemer, vådrumsløsninger og gulvprodukter og fugtisolering.
  • Vetrotech Contraflam Structure 60 (brandglas og akustikløsninger)
  • Ecophon Hygiene Performance A (akustikløsning i form af vægabsorbenter)

Kontakt

Del dokument
eller