Title

Marielundvej, Herlev

Teaser
Udgangspunktet var et ønske om at skabe en bedre og mindre ressourcekrævende bygning, da Wihlborgs A/S begyndte at planlægge renoveringen af den næsten 60 år gamle fabriksbygning på Marielundvej 28-30 i Herlev.
Description

I den forbindelse valgte man at benytte Isovers ”Fra Glas til Uld” koncept, der sikrer, at gamle, udtjente vinduer bliver omdannet til ny, energibesparende glasuld – fremfor, som det ofte er tilfældet, at glasset ender på deponi. I alt skiftes halvdelen af vinduerne, og de ca. 13 tons glas dækker efterisolering af hele ejendommen med Isover Facadekoncept, som fremover vil bidrage til et godt indeklima og et lavere energiforbrug i den renoverede fabriksbygning.

Når vi renoverer en ejendom, er det altid for at løfte den. Vi tager altid udgangspunkt i det energimæssige perspektiv, men både det økonomiske perspektiv, det rent byggetekniske og ikke mindst den grønne profil er altid med i vores overvejelser. Det, mener vi, er energirenovering med fornuften ombord

Christian Grønbech
Projektleder
Wihlborgs A/S
Description

Det er også ud fra dette udgangspunkt, at ”kun” halvdelen af vinduerne skiftes nu. De resterende er skiftet for 10 år siden, og det giver ud fra energiberegningerne ikke mening at skifte dem igen.

Energiforbedringerne på den gamle fabrik har en tilbagebetalingstid på 7 år, og imens kan Wihlborgs nyde godt af en flot pudset facade og et forbedret indeklima.

Del dokument
eller