Lydgulv

Reducer lydstøj
Med weber.floor lydgulv reduceres trinstøj og anden form for støj væsentligt. Weber.floor lydgulv er velegnet til støjreduktion i etageejendomme og enfamiliehuse. Alle weber.floor gulvløsninger har en lav indbygningshøjde og opbygningen kan være på flere måder, helt efter behov. Lydgulvet giver mulighed for afslutning med forskellige belægningstyper, fx planker og fliser til gulvtæpper eller linoleum.
Forskellen mellem trinlyd og luftlyd
Når man måler støj i ejendomme med etageadskillelse, skelner man imellem trinlyd og luftlyd. Mens trinlyd kan være støj fra gående og ting, der falder på gulvet, er luftlyd støj fra eksempelvis samtaler, musik og TV. Weber.floor lydgulvsløsninger gør det muligt at reducere trinlyd og luftlyd efter behov.
weber.floor 4955 trinlydssystem kan reducere trinlyd med 19 dB og er velegnet til boliger og trapperum. Trinlydssystemet har en lav indbygningshøjde og består af en 2,5 mm lydmåtte og 25 mm weber flydemørtel.
weber.floor acoustic kan reducere trinlyd med 25 dB og luftlyd med 8 dB. Løsningen er er velegnet til boliger og etageejendomme. Systemet har en lav indbygningshøjde og består af en 15 mm lydmåtte samt minimum 25 mm weber flydemørtel.
Opbygning af lydgulv
Et eksempel på en opbygning
Ønsket gulvbelægning
weber.floor cementbaseret flydemørtel: eksempelvis weber.floor 110 fine, weber.floor 120 reno, weber.floor 130 core, weber.floor 140 nova, weber.floor 4350 DK, weber.floor Project, 4160 weber gulvafretning grov og weber gulvafretning hurtig
Tætning
Kantisolering
Afjævningslag
Skal du have reduceret støj i boligen?
Du kan godt selv lægge et gulv, men et lydgulv kræver professionel viden. Vi anbefaler dig at kontakte webers rådgivningscenter eller din lokale gulvlægger, som kan hjælpe med vejledning, opmåling samt udlægning.