Title

Kulgrunden i Middelfart

Teaser
På havnefronten i Middelfart er et spektakulært og eksklusivt boligområde med 55 nye lejligheder ved at tage form. Saint-Gobain har leveret Gyproc GK Loftsystem og Gyproc ErgoLite gipsplader, der er 25 procent lettere end traditionelle gipsplader. Det resulterede i en samlet besparelse på over 25 tons og hurtigere montering – til stor glæde for bl.a. de tømrere, der skulle montere loftsystem og gipsplader i to lag.
Description

”Vi vil gerne passe godt på vores medarbejdere, og i vores branche skal vi være ekstra påpasselige med at forebygge arbejdsskader. Mange ældre kolleger har både ryg- og skulderskader, og for at undgå det, er materialernes vægt af stor betydning. Især på et projekt som Kulgrunden, hvor vi har monteret mange tusinde kvadratmeter loft, ”forklarer Kasper Holm, formand hos HP Byg.

Færre arbejdsgange
Han fortæller videre, at Gyproc GK Loftsystem i forvejen er hurtigt, nemt og enkelt at arbejde med. Og med ErgoLite gipsplader kunne tømrerteamet pludseligt øge afstanden mellem de nedstropninger, der holder bæreskinnerne på plads imellem de to loftslag.

”Normalt sætter vi en såkaldt nedstropning for hver 70 cm, men den afstand kunne vi øge til 100 cm, fordi Ergolite gipsplader vejer mindre. Det gjorde en stor forskel for håndværkerne i form af hurtigere montering og langt færre ture op og ned ad stigen for at montere nedstropningerne,” forklarer han.

Der er opsat cirka 5.500 kvadratmeter gipsloft i to lag, så vores tømrere stod for montering af 11.000 kvadratmeter gipsplader. ErgoLite gipsplader er 2,3 kilo lettere end traditionelle gipsplader pr. kvadratmeter. Det var vores tømrere meget tilfredse med, for det gjorde deres samlede monteringsopgave 25.300 tons lettere,” forklarer Kasper Holm, HM Byg.

Description

Miljøhensyn og mindre affald

ErgoLite loftspladerne mindsker også byggeriets samlede klimabelastning. For når råvareforbruget er reduceret med 25 procent, bliver der samtidigt udledt mindre CO2 under produktion og transport, ligesom mindre råvareforbrug nedsætter behovet for udvinding af jordens naturlige ressourcer.
Det er ifølge Kasper Holm et faktum, der vil blive vægtet højere og højere i takt med stigende krav om dokumentation af bæredygtigt byggeri. Ligesom mængden af affald også bliver tilsvarende mindre:

”Produkter der gør byggeriet mere bæredygtigt er kommet for at blive, og det er oven købet billigere at komme af med restaffaldet, fordi ErgoLite er 25 procent lettere end almindelige gipsplader,” understreger Kasper Holm. 

 

Trivsel under taget

De kommende beboere får første parket til himmel og hav, der bogstavelig talt går i ét lige uden for deres dørtrin. Byggeriet forventes at stå klar i efteråret 2023, og den unikke beliggenhed bebuder i sig selv et højt niveau af trivsel og livskvalitet for de kommende beboere. Derfor giver det ifølge Søren Beier, salgskonsulent hos Saint-Gobain Gyproc, ekstra god mening, at tømrerne har haft gode arbejdsforhold under montering af de mange kvadratmeter lofter.

”Som producent af materialer til byggebranchen er det vores fornemmeste opgave at udvikle materialer med lavest muligt klimaaftryk og som belaster håndværkerne mindst muligt under montering. Selv om de kommende beboere på Kulgrunden ikke får det at vide direkte, så er projektet et godt eksempel på, at trivsel hos de mennesker, der skal opholde sig i den færdige bygning både kan og bør gå hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø hos de håndværkere, der har opført bygningen,” understreger Søren Beier.

Del dokument
eller