Title

K.B. Hallen, Frederiksberg

Teaser
K.B. Hallen har siden 1938 stået som et ikonisk byggeri på Frederiksberg i København. Her har The Beatles og andre berømte musikere givet koncert, og i årtier var KB Hallen dansk håndbolds nationalarena. En chokerende brand lagde hallen i ruiner i 2011. Nu er der bygget en helt ny hal – i respekt for traditionen, men med mange fornyelser.
Title

Fra ruin til akustisk perle

Description

En af udfordringerne ved den gamle hal var den dårlige akustik, så stedet var ikke velegnet til koncerter. Heldigvis er Kjøben¬havns Boldklub en ambitiøs ejer, og man så en stor fremtid for K.B. Hallen som et af Danmarks cen¬trale koncertsteder. Akustikken skulle være bedst mulig. Det skulle nu være en nydelse at opleve musik – eller sport og events – i den traditionsrige hal.

Den ideelle koncertakustik

For at skabe fundamentet for storslåede koncertoplevelser blev akustikeren, civilingeniør Jesper Bo Andersen fra Rambøll involveret i genopbygningen, lige efter arkitekten slog sine første streger. Akustikerens målsætning har fra starten været, at alle tilskuere på gulvet i hallen skal kunne høre lige godt. Det er ikke nogen nem opgave i en hal med buet tag, som naturligt reflekterer lyden ind i en smal stribe på midten af halgulvet. Desuden ville akustikeren sikre, at bassen i den nye hal opleves klar og veldefineret, og at lydens styrke og balance skulle være ens ud over hele hallens tilskuerområde. Det skulle være en lydmæssigt perfekt oplevelse at opholde sig i hallen under koncerter, sportskampe og events – uanset hvor man befandt sig.

Det er en hal til rytmisk musik – men den er også velegnet til udstillinger og sport

Jesper Bo Andersen
Akustiker og chefkonsulent fra Rambøll.
Description

Øjet ser ikke, hvad øret nyder

Øjet ser ikke, hvad øret nyder. Det er en præcist beregnet konstruktion, der skaber den flotte koncertakustik i den nye K.B. Hallen. Men alle de tekniske fif er skjult for tilskuerne i hallen – oppe over hovedet på dem. Hvis du som tilskuer kigger op, glæder du dig over et smukt, perforeret stålloft – overfladen ligner en le klint-lampeskærm. Perforeringen sikrer, at al lyd nede fra hallen slipper igennem loftet. Herfra rammer lydbølgerne et lag akustikgipsplader, som er ophængt under taget. Undersiden af taget er beklædt med mineraluld for at dæmpe lydrefleksioner. 

De perforerede gipsplader danner tilsammen en akustisk nøje udregnet trappeform hele vejen hen under taget. Dette kan dog som sagt ikke ses grundet stålloftet. Alle kan til gengæld høre det, for pladernes materiale og op¬bygningen sørger for optimal fordeling af især de mellemste og højeste toner. Bassen dæmpes effektivt på grund af det store hulrum over gipspladerne.

Et kæmpe rum med en buet udfordring

De lodrette sidevægge og det elegant buede loft giver K.B. Hallen et karakteristisk udtryk. Men inde i hallen virker buen som en parabol, der opsamler lyden og kaster den tilbage mod gulvet i en smal stribe, så tilskuerne i midten af hallen oplever lyden kraftigere, end de koncertgængere der befinder sig ude i siderne.

Ved at ophænge snesevis af Gyptone Big Line 6-gipsplader i en præcist beregnet trappeform mellem det synlige loft og taget, er det lykkedes for akustikeren at bryde paraboleffekten. De forskelligt vinklede gipsplader omdirigerer lyden, så man hører lige godt nede i salen uanset, hvor man befinder sig. Gips viste sig som det optimale materiale til hallen, fordi gipspladerne både dæmper og reflekterer tilpas meget. Hverken for meget eller for lidt.

Gipsplader opfyldte bedst kravet om at skabe en flad lydkarakteristik.

Jesper Bo Andersen
Akustiker og chefkonsulent fra Rambøll.
Description

Hemmeligheden er 3d-simulering og erfaring

Ud over valget af materialer er der to hemmeligheder bag den gode akustik i K.B. Hallen. Den ene hemmelighed er en 3D-simulering af hallen i et akustikprogram, som udføres i projektets tidlige faser. Her har akustikeren kunnet eksperimentere med forskellige materialer, vinkling af gipspladerne, tykkelsen og placeringen af mineralulden. Alt regnes med, selv ventilationskanalerne i rummet.

Den anden hemmelighed er akustikeren Jesper Bo Andersens egne erfaringer. For eksempel ved han fra tidligere målinger udført af akustikpladeleverandøren Gyproc, at gipsplader med slidseformede åbninger i præcis denne sammenhæng giver et bedre lydresultat end plader med runde eller kvadratiske huller. Selv den mindste detalje er undersøgt for at opnå det optimale og balancerede klangbillede.

Det er også akustikerens erfaring, der fik ham til at vælge et stort hulrum mellem det synlige, perforerede loft og taget – ”abegrotten”, som det blev kaldt – og bruge dette hulrum som et ”værktøj” til at styre lyden.

Det gode samarbejde

Ifølge akustiker Jesper Bo Andersen er akustikken blevet så afbalanceret, fordi bygherren og arkitekten fra starten var indstillet på at prioritere den gode lyd – og fordi der var et tæt samarbejde mellem akustikeren og leverandøren af akustikloftet, Gyptone. Erfaringer, ideer og tekniske målinger blev udvekslet før og undervejs i byggeprocessen. Det skabte fundamentet for den nye K.B. Hallen som et af Danmarks bedste koncertsteder. Som Jesper Bo Andersen siger: ”Det vellykkede resultat opnås altid, når akustikken er tænkt ind fra starten”.

I samarbejde med Gyproc fandt jeg plader med de måledata, som sammen med hallens øvrige overflader gav den bedste balance.

Jesper Bo Andersen, akustiker og chefkonsulent fra Rambøll.
Description

Klar til koncert

2019 stod den genopbyggede hal klar – nu med en markant forbedret lyd takket være det minutiøse arbejde med akustikken. I fremtiden vil tusindvis af koncertgængere kunne opleve koncerter i en lydkvalitet, som kun de færreste danske haller kan konkurrere med. Hovedstaden fik sin gamle, ikoniske hal tilbage, og samtidig fik byen et nyt, stort mødested af højeste karat til sport, events og koncerter.
 

Kontakt

Del dokument
eller