Title

Glentevej, København

Teaser
Saint-Gobain Weber har leveret flydemørtel, trinlydsmåtter og andre materialer, der har gjort det muligt at opbygge slidstærke facadegulve, som fremstår med et råt og elegant New Yorker-look.

Title

Råt og elegant New Yorker-look i København NV

Description

I det attraktive kvarter tæt på Nørrebro Station er en tidligere industribygning, der også har huset Københavns Frisørskole, blevet totalrenoveret efter alle kunstens regler og omdannet til nye, moderne erhvervslejemål med plads til 800 arbejdspladser. Saint-Gobain Weber har leveret flydemørtel, trinlydsmåtter og andre materialer, der har gjort det muligt at opbygge slidstærke facadegulve, som fremstår med et råt og elegant New Yorker-look.

Jönsson Entreprise A/S er totalentreprenør og Vision Ejendomme er bygherre på den tidligere industribygning på Glentevej 61-67. Gulvene bliver lavet i to etaper, og gulventreprisen på første etape med opbygning af 7.000 kvadratmeter gulve fordelt på 5 etager er vel overstået. Gulventreprenøren med ansvar for at opbygge New Yorker gulvene helt fra bunden er Lodbyg ApS, en af branchens førende og mest erfarne specialister i cementbaserede gulve og designgulve.

”Løsningen er nøje sammensat i samarbejde med Weber, som startede med at udarbejde en lydrapport. Rapporten anbefalede en trinlydsmåtte på 3 mm, som dels dæmper lyden af fodtrin og sørger for, at lydene ikke forplanter sig til etagen nedenunder. Dernæst lagde vi en glasfibermåtte og til sidst to lag flydemørtel med primer ind imellem. Flydemørtlen fra Weber er nem at arbejde med, så vores håndværkere kan uden problemer nå at lægge 1.000 kvadratmeter på en dag,” forklarer Leif Hansen, adm. direktør i Lodbyg ApS.

Vi valgte Weber til opgaven på Glentevej, fordi de har solid erfaring med lignende opgaver, og altid med et æstetisk flot resultat, der kun bliver smukkere med årene. 

Leif Hansen
Lodbyg Aps
Description

Smukkere med alderen

Lodbyg blev stiftet for næsten 20 år siden af Leif og Grethe Hansen, og Leif Hansen er en af Danmarks første og mest erfarne specialister udi tyndpuds og flydemørtler.

Med Leif Hansen i spidsen har virksomhedens i dag godt 25 medarbejdere lagt hundredetusindvis af kvadratmeter cementbaseret flydemørtel. Traditionelt har mange af gulvene været til industrielle formål, men efterspørgslen efter designgulve i cementbaseret flydemørtel har ifølge Leif Hansen for alvor taget fart i takt med, at flere og flere bygninger bliver gennemrenoveret og transformeret fra industrielle formål til bolig og erhverv. Og det stiller særlige krav til både slidstyrke og æstetik.

”Historisk set er Webers gulvløsninger også designet til industrielle formål såsom lagerbygninger, hvor de skal holde til kørsel med trucks og anden massiv belastning. Eller som undergulv til fx træ- eller linoleum. Så både Lodbyg og Weber var klar med produktmæssige løsninger og håndværksmæssige ekspertise, da markedet for de rå design- og New Yorker gulve tog fart,” forklarer Leif Hansen og fortsætter:

”Vi valgte Weber til opgaven på Glentevej, fordi de har solid erfaring med lignende opgaver, og altid med et æstetisk flot resultat, der kun bliver smukkere med årene. Uanset hvor mange fodtrin, høje hæle eller kontorstole gulvet bliver udsat for, så ældes gulvene med patina. Vi har de seneste 2-3 år udelukkende brugt Webers produkter til at opbygge New Yorker gulve fordi det er en stabil leverandør både med hensyn til løsninger, produkter og ikke mindst dygtige pumpetruck-førere. Og kunderne er altid tilfredse med det færdige resultat.”

Styr på miljø- og lyddata

Indeklima og energivenlige løsninger har ligget bygherre og totalentreprenør Jönsson Entreprise meget på sinde undervejs i processen med at transformere den tidligere industribygning til topmoderne erhvervslejemål. Bygningens energibesparende tiltag reducerer fx vandforbrug, elforbrug og energiforbrug til belysning samt ventilation af ejendommen. Ventilationssystemer, solafskærmning samt fokus på lydforhold skal sikre et godt indeklima for de mange brugere, der får deres daglige gang i bygningen. Derfor passer det ifølge Leif Hansen også godt, at alle de produkter, der indgår i gulvløsningen fra Weber, har en miljøvaradeklaration (EPD). Ligesom der undervejs i processen også var godt styr på rapporter om lydforhold og udtørringsprofiler.

”De miljømæssige dokumentationskrav bliver større og større på grund af byggeriets grønne omstilling, og Weber har heldigvis udarbejdet EPD’er på mange produkter. Desuden er det rart, at Weber kan generere præcise lydrapporter, og teknisk backup til at udregne fx tørretider er der også altid styr på,” slutter Leif Hansen.  

Kontakt

Del dokument
eller