Fugt i bygninger
Fugt er en af de helt store udfordringer, der skal tages højde for, når man designer og bygger en bygning. Trænger fugt ind i en bygnings konstruktion kan det få store konsekvenser både for bygningens almene tilstand og for de mennesker, der opholder sig i den.
Fugt findes i både luft og i naturen omkring os. Så længe mængden af fugt og tiden, hvor den er til stede i større grad, er begrænset, så udgør den ikke et problem. Problemerne opstår derimod hvis mængden af fugt konstant er højt og hvis konstruktionen og materialerne ikke er skabt til at håndtere fugten.
Bygninger og konstruktioner kan typisk blive udsat for fugt fra en række kilder:
Den atmosfærisk luft indeholder også altid fugt i form af usynlig vanddamp. Hvor meget vanddamp, luften maksimalt kan indeholde, afhænger af luftens temperatur: Jo varmere luften er, desto mere vand kan den indeholde.
Fugtindholdet i luften inde i en bygning afhænger af bl.a. af udeluftens fugtindhold, indeluftens temperatur, hvor meget fugt, der er tilført fra ånding, madlavning, badning og tøjtørring osv. samt af ventilationsmængden.
For at kunne dimensionere en bygningskonstruktion rigtigt er det vigtigt at kende til både de klimatiske forhold og til de mulige fugtkilder, der kan forekomme. På baggrund af dette kan den mest optimale konstruktion og de mest hensigtsmæssige materialer vælges. Det gælder fx ved fundamentet eller ved vådrum, hvor konstruktion og materialer spiller en ekstra stor rolle.
Herunder gør vi rede for nogle af de områder, man skal være særlig opmærksom på ift. fugt.
Skimmelsvamp
For at skimmelsvamp skal kunne vokse, skal følgende forudsætninger være til stede:
Fugtindhold i luft
Fugtindholdet i luft ved en bestemt temperatur angives ofte i relativ luftfugtighed (%RF). Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den mængde fugt, der er i luften, og den maksimale fugtmængde, luften kan indeholde ved en given temperatur.
Ved stigende temperatur kan luften indeholde en større mængde fugt. Når luften opvarmes, falder den relative luftfugtighed, og når luften afkøles, stiger den relative luftfugtighed, indtil man når punktet, hvor RF er lig 100 %, kaldet for dugpunktstemperaturen eller mætningspunktet.
Sænkes temperaturen yderligere, vil luften udskille vand, dvs. kondensere, idet luften kun kan indeholde den vanddampmængde, der svarer til en relativ luftfugtighed på 100%.
Kold vinterluft har en høj relativ luftfugtighed, men eftersom kold luft ikke kan indeholde så stor en vanddampmængde, er luftens fugtindhold lavt.
Når kold luft føres ind i opvarmede rum, opvarmes den, og den relative luftfugtighed falder kraftigt. Samtidig tilføres indeluften fugt fra personer, bad mv.
Hvis den tilførte mængde vanddamp bliver for høj, vil den relative luftfugtighed blive så høj, at vanddampen kan kondensere på vinduer og uisolerede ydervægge. Derfor er udluftning vigtig.
Fugt i byggematerialer
I byggeprocessen kan konstruktionen være tilført store mængder vand fra mørtel og beton, ligesom der kan være fugt fra materialer, der er våde som følge af nedbør. Denne vandmængde, også kaldet byggefugt, skal affugtes, inden materialet i konstruktionen er i ligevægt med den omgivende luft.
Udtørres bygningen ikke inden brug, vil den indbyggede fugt kunne forårsage fugtskader på byggeriet. Udtørring af byggefugt sker typisk ved en kombination af opvarmning og udluftning eller ved kondenstørring.
Ved opvarmning og udluftning optager den varme luft vand fra de våde materialer og bliver derved fugtig. Når den fugtige luft fjernes ved ventilation og erstattes af ny luft, som opvarmes, fortsætter fugtafgivelsen.
Ved kondenstørring sendes rumluften gennem et køleanlæg, der nedkøler luften til nogle få grader over frysepunktet. Herved udskilles vand fra luften. Luften varmes straks op igen ved at passere kondensatoren. I denne proces er det vigtigt, at bygningen holdes tæt lukket.
Kapillarsugning
Et porøst materiale, som er i kontakt med fugt i væskeform, vil suge vand. Dette skyldes, at materialet består af en mængde større og mindre porer, som udgør et kapillærsystem, hvor fugten omfordeles.
Først når materialet har optaget fugt til en vis grad, kan kapillaromfordeling af fugt ske. Den relative luftfugtighed i materialets porer vil da være 100 %.
De bygningsdele, der ligger i forbindelse med jord, påvirkes af jordens fugtighed. For at beskytte bygningen mod denne fugt, dræner man under og omkring huset med et kapillarbrydende materiale.
Fugts betydning for isoleringsevnen
Varmetransmissionen gennem isolering forøges, hvis der er fugt i isoleringen. I hvor høj grad fugt påvirker isoleringsevnen afhænger af, om isoleringen er vandafvisende eller -sugende og af materialets porøsitet.
For glasuld, som er vandafvisende og porøs (Z < 1,0 [gpa s m2/kg]), gælder, at evt. tilstedeværende vand vil fordampe fra den varme side af isoleringen og derefter kondensere på den kolde side, hvor vandet vil samles uden at kunne suges tilbage. Kan fugten slippe videre ud, vil glasulden tørre ud, f.eks. i en hulmur.
Er mineraluld derimod lukket inde mellem to tætte lag, fx tagbeklædning og dampspærre i en tagkonstruktion, vil varmestrømmen og dermed fugttransport om sommeren skifte retning mellem dag og nat, så vandet vil blive transporteret skiftevis op og ned. Da dette fænomen kun optræder om sommeren, vil varmetabet dog kun forøges med få procent.
Fugttransport
Et andet vigtigt forhold at tage højde for i konstruktionerne er, hvordan fugten flytter sig gennem materialer og konstruktioner. Fugt kan transporteres i to former: dampform og væskeform. I dampform kan fugttransporten ske ved diffusion og konvektion, i væskeform gennem kapillarsugning.
Fugt- og temperaturforhold i materialet og bygningens omgivelser spiller dermed en rolle for i hvilken udstrækning fugten kan transporteres. Det samme gælder fugtens binding til materialet og materialets struktur. I visse tilfælde har ydre kræfter som vind og tyngdekraften også betydning.
Diffusion
Ved diffusion transporteres fugten gennem konstruktionens overflader som følge af damptrykforskelle. Vanddampmolekyler bevæger sig frit i luften og har en tendens til at fordele sig jævnt.
Inde i bygninger er der normalt større fugtindhold i luften end udendørs. Derfor vil der være et højere damptryk indendørs end udendørs. Damptrykforskellen vil få fugt til at diffundere ud gennem bygningen, så damptrykket bliver ens på begge sider af konstruktionsdelen. Dette foregår, selv om luften står stille, og det foregår også i den luft, som befinder sig inde i et materiale.
Byggematerialer har forskellig evne til at hindre dampdiffusion, men mange almindeligt anvendte byggematerialer, f.eks. træ og gips, er ikke tætte mod dampdiffusion. Derfor skal man være opmærksom på risikoen for kondensdannelse på bagsiden af en diffusionstæt yderbeklædning.
Er der til gengæld placeret en tæt dampspærre på væggens inderside, forhindres fugten i at trænge ud i konstruktionen, og skader undgås.
Konvektion
Ved konvektion transporteres fugten gennem utætheder i overfladerne som følge af lufttrykforskelle. Trykforskelle opstår bl.a. pga. vind, termisk opdrift af rumluften (skorstenseffekten) og mekanisk ventilation.
Et ventilationsanlæg, der skaber overtryk i huset, bør derfor undgås, da det øger risikoen for skader som følge af konvektion.
Er der forskel i lufttrykket på hver side af en væg eller et tag, kan luft strømme gennem konstruktionen og føre fugt med sig. Passerer varm og fugtig luft en kold yderflade, vil der ske en kondensering og dermed en ophobning af fugt.
Kondensationen er skadelig, når fugttransporten går indefra og ud, som det er tilfældet, når der optræder overtryk i huset. Utætheder i samlinger – samt kuldebroer o.lign. – vil ofte medføre risiko for fugttransport gennem konstruktionen med mulighed for kondensdannelse. På samme måde vil overtryk kunne medføre diffusion ved en dårlig dampspærre.
Kondens
Når rumluften afkøles ved fx kolde ydervægge og vinduer kan der dannes kondens. Kondensen vil typisk binde støv og snavs, og udover risiko misfarvninger, danner den grobund for mikroorganismer.
Materialer vil blive opfugtet af kondensvandet, og væksten af råd og svamp vil dermed fremmes kraftigt i organiske materialer som fx træ. I yderbeklædninger vil der derudover være risiko for frostsprængninger i opfugtet materiale.
Varmeisolerede konstruktioners indvendige overfladetemperatur er normalt højere end boligluftens dugpunktstemperatur. Derfor vil der ikke opstå kondens på isolerede vægflader mv.
I konstruktioner med fx gennemgående stålprofiler i isoleringslaget, ved samling af bygningsdele eller hvor det af statiske hensyn er nødvendigt at reducere isoleringstykkelsen, må der som minimum isoleres, så den indvendige overfladetemperatur holdes over luftens dugpunktstemperatur.
Den indvendige overfladetemperatur i boliger skal som tommelfingerregel holdes over 13 - 14°C i den kolde vinterperiode for at undgå kondens og skimmelvækst på tapet og andre organiske overflader.
Dampspærre
En dampspærre (eller klimamembran) er en effektiv måde at beskytte konstruktionen mod fugt. En dampspærre er typisk en folie eller lignende med stor dampdiffusionsmodstand. Som alternativ til dampspærren findes klimamembraner med varierende dampdiffusionsmodstand.
Både dampspærrer og klimamembraner skal udføres med lufttætte samlinger, så lækager i og mellem bygningsdele undgås. Typisk opnås de lufttætte samlinger vha. tape eller fuge.
Det er vigtigt at pointere vigtigheden af de lufttætte samlinger, idet der transporteres langt mere fugt gennem en utæthed eller lækages, end der vil diffundere gennem hele loftfladen, hvis man benytter en dampspærre med lav dampdiffusionstæthed. Det er derfor vigtigt at vælge en dampspærre, der kan modstå stød og slag og som har stor rivestyrke, så den ikke beskadiges ved montering.
Dampspærren skal i princippet altid placeres på isoleringens varme side. Dampspærren skal udføres med tætte samlinger og slutte tæt til øvrige bygningsdele samt til installationer, der er ført igennem dampspærren.
Under normale indeklimaforhold i fx boliger anbefales det at placere dampspærren tilbagetrukket i isoleringen, hvor den er beskyttet mod mekanisk overlast.
I meget fugtige miljøer, i fx svømmehaller, vil luftens dugpunktstemperatur ligge tæt på den indvendige overflades temperatur, og det vil ikke være muligt at placere dampspærren tilbagetrukket i isoleringen.
En bygning i fugtbelastningsklasse 2, som er det normale boligmiljø, har et maksimalt fugtindhold på 10 g/m3 luft. Det svarer til en dugpunktstemperatur på 11°C.
Ovenstående betyder, at en dampspærre kan placeres op til 1/3 inde i isoleringen fra den varme side, i fugtbelastningsklasse 2.
Lovgivning
Fugt er et område, der både skal tages højde for i design- og projekteringsfasen, i byggefasen og i brugsfasen. Sidstnævnte er ikke omfattet af lovgivning, men handler mere om, hvad man som bygningsejer bør holde øje med. For de to førstnævnte faser findes der både specifikke krav til konstruktioner og vejledninger angående fx klimasikring.
Se de specifikke krav og vejledning ifm. vådrum i bygningsreglementet her.
Se vejledning om byggeri i kystnære områder vedrørende sikring mod stormflod og vandstigninger i bygningsreglementet her
Kravene ift. fugt ifm arbejdet på byggepladsen findes i § 165 i bygningsreglementet her.
Se vejledning om byggeri i kystnære områder vedrørende sikring mod stormflod og vandstigninger i bygningsreglementet her.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Hos Saint-Gobain har vi en lang række produkter, systemer og løsninger, der kan hjælpe dig med at sikre konstruktionerne bedst muligt mod fugt.
Har du brug for hjælp med udregninger, information eller vejledning til at opnå de den fugtsikring, du har behov for, så kontakt vores eksperter.
Vores materialer og løsninger
I det følgende gennemgås en række af de Saint-Gobain-materialer og -løsninger, der er særligt udviklede og/eller egnede med henblik at opnå sikring mod fugtskader i bygninger.
Facade-løsninger og ydervægge
Facaden er en afgørende del af en bygnings klimaskærm, og derfor er en det nødvendigt ift. potentielle fugtskader, at facaden er konstrueret med de rigtige materialer og løsninger. Uanset om du skal bygge nyt eller efterisolere en eksisterende facade, så har vi en række forskellige løsninger, der kan sikre, at du opnår den bedst mulige sikring mod fugtskader
Har du brug for særlige råd eller sparring ifm. med facader, så kontakt vores eksperter.
ISOVER RetroWall System er det optimale system til renovering af ældre bygninger med massive ydermure. RetroWall er en slank konstruktion, der har en høj isoleringsværdi (Lambda 30) og som aktivt eliminerer fugt og risiko for skimmelsvamp.
Glasroc X Storm er en gipsbaseret vindtætningsplade, som yder effektiv beskyttelse mod vind og fugt. Pladen er fugt- og vandafvisende og har en høj resistens over for mug- og skimmelangreb.
Læs mere om Glasroc X Storm her
Serpovent G2 er et ventileret facadesystem, designet specielt til det nordiske klima. Det kan anvendes både til renovering og nybyg, hvor der er risiko for fugtproblematikker i klimaskærmen.
Kælder
Fordi både kældervægge og fundament er i direkte kontakt med den fugtige jord, er kældre typisk særligt udsatte for fugtproblemer. Hos Saint-Gobain har vi en række forskellige løsninger, der kan hjælpe bedst mulige med at holde kælderen fri for fugtskader.
Har du brug for særlige råd eller sparring ifm. med fugtsikring i kældre, så kontakt vores eksperter.
weber dry renovation er en fiberforstærket saneringspuds med ekstremt god vanddamp-gennemtrængelighed og luftporeindhold, der fremmer udtørring. Benyttes hovedsageligt til renovering/restaurering af vægge med høj fugtighed og saltbelastning.
Læs mere om Weber Dry Renovation her
weber.tec Superflex D 2 anvendes til fleksibel og revneoverbyggende tætning af bygninger ind- og udvendigt som f.eks. kælderydervægge og fundamenter ved jordfugt, vandtanke og som tætning under fliser. Produktet anvendes desuden i kombination med keramiske belægninger og er velegnet til væg- og gulvflader i fugtige og våde rum, til svømmebassiner samt til efterfølgende tætning indvendigt.
Læs mere om weber.tec Superflex D 2 her
weber.tec 915 er en fleksibel, kunststofmodificeret 1-komponent tyk bitumenbelægning til udendørs tætning af områder i kontakt med jord.
Vådrum
Vådrum kræver i sagens natur, at der tages særlige forbehold for den øgede mængde fugt, der forekommer i disse rum som følge af madlavning, bad, tøj, der hænges til tørre osv. Det betyder, at både konstruktion og materialer skal være særligt fugtbestandige.
Har du brug for særlige råd eller sparring ifm. med vådrum, så kontakt vores eksperter.
Glasroc H Ocean Ergo er en gipsbaseret vådrumsplade, der er uorganisk og derfor ekstra resistent over for fugt. Pladen har små materialebevægelser og er derfor særlig velegnet som underlag for flise- og klinkebeklædninger.