Efterisolering af tag

Efterisolering af tag udefra
Skal dit tag alligevel skiftes, er det mest optimalt at isolere udefra, inden der etableres nyt undertag og ny tagbelægning. Det er som regel nødvendigt at forhøje spærene med afstandslægter, for at få plads til den krævede isoleringstykkelse.
Det er et stort og omfattende arbejde at efterisolere et tag ude fra. Vi anbefaler derfor, at du gør brug af uddannede håndværkere.
Sådan skal du gøre, hvis du gør det selv
1. Hvis der er monteret en dampspærre i den oprindelige konstruktion har du to muligheder:
Efterse, og hvis nødvendigt udbedre den eksisterende eller etablere en ny dampspærre.
2. Spær forhøjes til den ønskede tykkelse af isoleringen og der isoleres. Ved flerlagsløsninger udlægges isoleringen med forskudte samlinger.
3. Nogle tagdækninger kræver undertag (eks. teglsten) og nogle gør ikke (eks. eternitplader)
Kræves der et undertag kan dette være diffusionåbent eller diffusionstæt. Ved anvendelse af diffusionstæt undertag skal der etableres en ventilationsspalte mellem isolering og undertag. Dette er ikke nødvendigt med det diffusionsåbne undertag. Følg altid producenten af undertag og tagdæknings anvisninger.
Kravet til isoleringen i gældende bygningsreglement kan medføre, at de eksisterende spær skal udbygges. Ved anvendelse af isolering med højere isoleringsværdi, kan udvidelsen af spærene potentielt reduceres. Ønsker du isolering med en bedre isoleringsværdi, skal du gå efter en lavere lambda-værdi. Vi anbefaler, at du her kontakter en fagperson for vejledning.
Følgende ISOVER produkter kan benyttes:
Fladt, koldt tag
Efterisolering af et fladt koldt tag – også kaldet et Built-up tag – kan i princippet isoleres inde fra på samme måde som beskrevet på siden om skråvægge og loft indefra.
Men da isolering inde fra tager noget af loftshøjden, skal du være opmærksom på, at der skal være mindst 230 cm fri afstand mellem oversiden af gulvet og undersiden af den færdige loftsbeklædning for, at rummet kan fungere som beboelse.
En langt bedre løsning er at isolere taget ude fra i forbindelse med en renovering af taget. Helt flade paptage, som typisk er bygget i 1960erne og 1970erne, får i mange tilfælde store problemer med utætheder og undgår derfor sjældent en renovering.
At lægge et nyt Built-up tag er ikke gør-det-selv arbejde, og vi anbefaler, at du gør brug af et tagdækningsfirma.
Vær opmærksom på
For ikke at lukke fugt inde i konstruktionen bør den oprindelige ventilation ikke lukkes før juli/august måned, så konstruktionen kan tørre ud henover sommeren.