Title

Dyvekeskolen

Teaser
Dyvekeskolen blev årets skolebyggeri 2014 efter en renovering med blandt andet akustik og æstetik i højsædet. Arkitektens vision blev realiseret med Gyptone Quattro akustikloft.
Title

Exceptionelle lydforhold på Dyvekeskolen

Description

Dyvekeskolen på Amager blev i 2014 kåret som Årets Skolebyggeri efter en gennemgribende renovering, hvor også de oprindelige lofter i klasselokaler og gangarealer blev fornyet. Her valgte arkitekterne bag renoveringen, KANT arkitekter, at opsætte Gyptone Quattro akustikloft, fordi de klassiske, perforerede gipsplader arkitektonisk ligger tæt op ad de oprindelige lofter, og fordi Gyptone Quattro lever op til Københavns kommunes strenge akustikkrav.  

Ud over at den æstetiske kvalitet spillede en rolle for valget af Gyptone Quattro, var det også væsentligt, at gipspladerne modsat andre løsninger kan tåle det ”hårde” skolemiljø med aktive skoleelever – og at de kan males og nemt repareres. Der blev udført en række lydmålinger for at dokumentere, at man i lokalerne med de perforerede gipsplader – i kombination med Ecophon vægabsorbenter – kunne leve op til kommunens skærpede krav om en efterklangstid på blot 0,4 sekunder.  

En af Danmarks førende akustikere, fra Grontmij Acoustica, stod i spidsen for testforløbene. Samtidig blev der gennemført en brugerundersøgelse, hvor skolens lærere udtalte sig begejstret om løsningen, der ifølge brugerne ikke blot giver god lyd, hvor støj fra elever holder sig på et behageligt niveau, men også sikrer, at tale går klart igennem.

... Resultatet er væsentligt over, hvad man normalt forventer af et traditionelt nedhængt gipsloft. Specielt samspillet mellem de vibrationsdæmpende elementer i forsatsvæggen, og det nedhængte loft, virker til at have haft en positiv effekt på resultatet.

Claus Møller Petersen
Akustiker
Acoustica – Grontmij A/S

Kontakt

Del dokument
eller