Title

Borgerservice, Kolding

Teaser
Energi- og komfortrenovering har sparet penge på varmeregnskabet og løftet medarbejder-tilfredsheden hos Borgerservice i Kolding. Isover var med hele vejen som rådgiver og materiale-leverandør.
Kolding borgerservice
Title

Godt indeklima hos Kolding borgerservice

Description

Glade medarbejdere og penge sparet på varmeregnskabet. Det er nogle af resultaterne efter en markant energi- og komfortrenovering af Borgerservice Kolding. 

Nogle af det medarbejdere i kontormiljøer, skoler og børnehaver, oftest klager over er træk, kuldenedfald og problemer med at styre temperaturen. Dette var også tidligere tilfældet i Borgerservice i Kolding, men den situation er nu ændret efter udskiftning af vinduespartier, efterisolering og tætning af klimaskærmen. Resultat er en markant højere medarbejdertilfredshed, fornyet komfort i bygningen og markante energibesparelser. 

 

Det har stor betydning for os, at personalet trives i bygningen – ikke bare om formiddagen, men hele dagen. Derfor er vi meget tilfredse med den komfort, som det har medført at få udskiftet vinduerne, efterisoleret og gjort bygningen tæt. Og som økonomichef i kommunen er det naturligvis positivt at se en faktisk besparelse på godt 33 % sammenlignet med året før

John Burchardt, ØkonomichefKolding Kommune 
Description

Moderniseret rødstensbygning 

Bygningen, som Borgerservice har til huse i, er en traditionel rødstensbygning fra 1980. I sommeren 2015 blev et renoveringsløft i form af nye vinduespartier med vacuum isolering i brystningspartierne gennemført. På denne måde blev det muligt at udskifte hele vinduespartiet udefra, at undgå at skulle flytte bygningens luft-varmeinstallation, at bevare den oprindelige tykkelse i facadeelementet samt at overholde energikravene for renovering. 

Derudover blev en række vinduer mod syd forsynet med indbygget persienne, hvilket har gjort det muligt for den enkelte bruger at solafskærme ud fra sit individuelle behov. Med de nye vinduer med lav U-værdi, karme uden kuldebroer og styring af solindfald, isolering samt tætning af fuger omkring elementet, har man opnået en væsentlig bedre komfort uden trækgener.

Komfortrenovering i tæt samarbejde  

Projektet blev gennemført efter en grundig planlægningsfase, hvor rådgivende arkitekt og Kolding Kommune i en meget tidlig fase undersøgte markedet for løsninger, der kunne give den ønskede effekt. Herefter blev et tæt samarbejde med alle byggeriets parter indledt. 

”Når man, som det var tilfældet her, griber processen an på en måde, hvor alle interessenter i processen bliver budt ind tidligt, giver det nogle helt andre muligheder for at skabe en god løsning, end det normalt er tilfældet. For os betød det, at vi kunne byde ind med vores ekspertise og bidrage til, at løsningen bliver optimal inden for rammerne. Jeg tror, at vi alle har gjort rigtigt gode erfaringer i dette projekt,” siger Peter Hedegaard, Business Relations Director, Saint-Gobain Denmark. 

Kontakt

Del dokument
eller