Title

Farum Midtpunkt

Teaser
Indvendig efterisolering af de mange ældre og bevaringsværdige bygninger i Danmark er forbundet med en del byggetekniske udfordringer, men det kan sagtens lade sig gøre - uden efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp. For at opnå dette har Farum Midtpunkt installeret det intelligente fugtreguleringssystem Isover RetroWall i en 2-plans lejlighed på 129 kvadratmeter.
Title

Farum Midtpunkt demonstrerer banebrydende metode til indvendig isolering

Description

Indvendig efterisolering af de mange ældre og bevaringsværdige bygninger i Danmark er forbundet med en del byggetekniske udfordringer, men det kan sagtens lade sig gøre - uden efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp. For at opnå dette har Farum Midtpunkt installeret det intelligente fugtreguleringssystem Isover RetroWall i en 2-plans lejlighed på 129 kvadratmeter. Det skete med støtte fra Realdania-projektet Innovation to Market, der har til formål at hjælpe bæredygtige løsninger til byggeriet ud på markedet. Det patenterede og DTU-testede system fra Isover måler og regulerer løbende luftfugtigheden via en indbygget affugter, der behovsstyret regulerer luftfugtigheden og dermed fjerner risikoen for fugt og skimmelsvamp.

”Indvendig efterisolering har fået et dårligt rygte, fordi det i mange tilfælde har trukket en hale af problemer med fugt og skimmel efter sig. Desuden vil mange håndværkere sandsynligvis gerne skrive under på, at det er langt mere besværligt at installere indvendig end udvendig isolering. Derfor har Isover i samarbejde med blandt andet DTU BYG, Institut for Byggeri og Anlæg, brugt flere år på at udvikle og teste et intelligent affugtningssystem til indvendig isolering, som samtidigt er nemt for håndværkerne at installere,” fortæller Kurt Hoe, Solutions Manager hos Saint-Gobain Denmark.

RIK BYG, som er Isover RetroWall Partner, stod bag en teknisk vellykket indvendig efterisolering af lejligheden i Farum Midtpunkt. For lejlighedens beboer, Anker Søndergård, har det betydet et farvel til en kold indervæg på cirka 9 kvadratmeter, og som sidegevinst har han fået en ny, indvendig væg i skruefast fibergips, som er stærk nok til, at man hænger en reol eller noget andet tungt op, som må veje op til 40 kilo pr. skrue.

Indvendig efterisolering har fået et dårligt rygte, fordi det i mange tilfælde har trukket en hale af problemer med fugt og skimmel efter sig.

Kurt Hoe, Solutions Manager hos Saint-Gobain
Description

Blåstempling efter DTU-test

Isover RetroWall er testet af DTU BYG, Institut for Byggeri og Anlæg gennem to fyringssæsoner. Det udmøntede sig i en blåstempling fra DTU, hvor professor Svend Svendsen blandt andet kaldte systemet for en banebrydende og unik løsning på markedet. Det patenterede system er da også det eneste af sin art på det danske marked, fordi det måler og regulerer luftfugtigheden i en luftspalte mellem ydermuren og isoleringen via såkaldt aktiv affugtning. Hvis den relative luftfugtighed i væggens hulrum overstiger 65 procent, starter affugteren automatisk og fjerner fugten. Ved at cirkulere luften rundt i luftspalten mellem den oprindelige mur og isoleringen, holdes mure og træværk tørt, så der ikke opstår fugt og skimmelsvamp.

”Facaderne i Farum Midtpunkt kan ikke isoleres udefra. For at komme problemer med fx kolde ydervægge til livs, er det derfor nødvendigt at efterisolere indvendigt. Mange bygningsejere og boligforeninger har nærmest opgivet eller tøver med indvendig isolering, som i alt for mange tilfælde har givet massive problemer med fugt, skimmelsvamp og efterfølgende dårligt og sundhedsskadeligt indeklima. Derfor er vi gået grundigt til værks for at udvikle et intelligent system med aktiv affugtning. Det betyder, at bygningen kan holde på varmen, hvilket igen gavner både miljøet på grund af mindre CO2-udledning fra vores bygningsmasse og indeklimaet i den enkelte bygning,” fortæller Martin Nytofte-Bæk

Intelligent sladrehank

Isover RetroWall Systemet ’sladrer’ om afvigelser i luftfugtigheden ved at sende en advarsel på mail eller sms til bygningens vicevært, ejer eller beboer. Det betyder, ud over at affugteren automatisk regulerer luftfugtigheden, at man kan nå at forhindre en større fugt- og skimmelskade på grund af fx en utæt tagrende, en revne i facaden, en frostskade eller en manglende tagsten.

Der findes ifølge Martin Nytofte-Bæk mange millioner kvadratmeter facader i Danmark, som man ikke må ændre udefra, fordi bygningen er fredet, bevaringsværdig eller af andre grunde ikke må ændre udtryk. Ligesom nogle bygninger er udformet, så udvendig isolering besværliggøres. Derfor er Isover nu i gang med at opbygge et netværk af partnere, som bliver uddannet til at efterisolere indvendigt med Isover RetroWall.

De håndværkere, der arbejdede med Isover RetroWall var overraskede over, hvor nemt systemet er at arbejde med. Det er jo en smart løsning i høj kvalitet, som der ligger en masse udvikling og tanker bag.

Thomas Dam, projektleder hos RIK Byg
Description

Overraskende nemt at arbejde med

RIK Byg A/S er en af dem. Virksomheden er eksperter i indeklima, skimmelsanering og forebyggelse og bekæmpelse af skimmelsvamp, og en af markedets mest erfarne eksperter i indvendig efterisolering. Virksomheden har tidligere installeret Isover RetroWall i bl.a. Klimakarré København. Og selv om der rent teknisk er tale om et avanceret system, så er det ifølge Thomas Dam, projektleder hos RIK Byg, overraskende nemt og ukompliceret at installere systemet.

”Når man isolerer indvendigt er det afgørende, at tidsplanen bliver overholdt, for det er et stort indgreb i beboerens hverdag at få brudt en indvendig væg ned og bygget det hele op igen. I mange tilfælde skal enten radiatoren eller vindueskarmen – eller begge dele - også flyttes nogle centimeter. I Farum Midtpunkt skulle vi fx flytte og geninstallere en over 4 meter lang radiator og nogle stikkontakter og ikke mindst ’rykke’ gulvet ud for at montere skinnen på betondækket, hvorefter gulvet skulle tilpasses det nye system,” fortæller Thomas Dam og fortsætter:

”Vi skulle derfor koordinere hele processen med alle faggrupper såsom tømrere, VVS-folk, elektrikere, skimmelfolk, murere og malere. Og de håndværkere, der arbejdede med Isover RetroWall var overraskede over, hvor nemt systemet er at arbejde med. Det er jo en smart løsning i høj kvalitet, som der ligger en masse udvikling og tanker bag. Men systemet er virkeligt gennemtænkt, når det gælder installeringen. Det var nemt og nærmest lige til at ’klikke sammen.’ Og alene transporten af systemet vakte glæde, fordi kassernes størrelse var designet til at få dem nemt op ad bagtrappen.”

En stærk løsning

At beboeren i lejligheden oveni købet får en indvendig væg, der består af en skruefast fibergipsplade, der kan klare ophæng af reoler eller andet på op til 40 kilo pr. skrue, er ifølge Thomas Dam helt unikt, når det gælder et system til indvendig isolering.

”Fibergips er et organisk materiale, og når der opstår kondens i et lukket rum med fibergips, opstår der fugt og skimmelsvamp. Det har jeg desværre oplevet i mange tilfælde. I dag bruger man derfor indvendige efterisoleringsplader af uorganisk materiale. Men den aktive affugter gør, at man sagtens kan bruge fibergips. Det er virkeligt godt tænkt igennem og en stærk løsning, der oveni købet kan klare tunge ophæng på væggen,” understreger Thomas Dam.

Kontakt

Del dokument
eller